Hvordan er Environmental Engineering opbygget?
Kandidatuddannelsen, som varer 2 år fordelt på 4 semestre, bygger videre på en relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse.
Første og andet semester består af obligatoriske kurser, som i høj grad er baseret på projektarbejde i grupper.
På tredje og fjerde semester har du mere mulighed for at sætte dit eget præg på uddannelsen.
På tredje semester kan du vælge valgfag, og du har mulighed for at påbegynde dit kandidatspeciale. De fleste studerende vælger at kontakte virksomheder og lave et virksomhedsprojekt, hvilket minder meget om et praktikforløb. Alternativt har du mulighed for at tage på udveksling i udlandet på et af vores udenlandske partneruniversiteter, forudsat at kurserne bliver godkendt af studienævnet.
På fjerde semester fokuserer du på dit speciale. Stort set alle vores studerende udfører deres projektarbejde i tæt tilknytning til vores forskningsaktiviteter eller et virksomhedsprojekt.
Eksempel på skema
I en typisk uge i de første to semestre vil du bruge 20-28 timer på undervisning, der kombinerer teori og praksis, samt yderligere 10-20 timer på selvstændige studieaktiviteter og gruppearbejde uden for undervisningen. I tredje semester kan antallet af undervisningstimer være helt nede på 12, afhængigt af hvilke valgfag du vælger.
Nedenfor ses et eksempel fra 1. semester, hvor du foruden nedenstående har et valgfag.
Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
Fredag |
|---|---|---|---|---|
Kl. 8-12System Analysis - Life Cycle AssessmentUndervisning |
Kl. 8-12Techno-economic Assessment of process technologiesUndervisning |
Kl. 8-12Product life cycle and eco-designUndervisning |
Kl. 8-12Sustainable DevelopmentUndervisning |
|
Kl. 12-16Product life cycle and eco-designUndervisning |
|
|
Kl. 12-16System Analysis - Life Cycle AssessmentUndervisning |
Valg og muligheder
Undervejs på din uddannelse har du mulighed for at træffe en række valg, der er med til at præge din faglige profil.
Du kan forme din faglige profil gennem valgfag og specialiserede projekter.
I tredje semester har du mulighed for at studere ved et udenlandsk universitet, hvis det passer ind i din studieplan.
I tredje semester kan du vælge at lave et projekt i samarbejde med en virksomhed.