Skip to main content

Medicinstudiets kandidatuddannelse

På kandidatuddannelsen lærer du at udrede, diagnosticere, behandle og forebygge en lang række almindeligt forekommende sygdomme. Det er den periode, hvor du skal erhverve evnen til at løse kliniske problemstillinger, så du på evidens-baseret grundlag kan hjælpe og informere patienter og pårørende bedst muligt. Du skal lære at arbejde sammen med patienter og kollegaer samt andre faggrupper i sundhedssektoren for at sikre patienten den bedst mulige behandling. Kort sagt: Du skal lære at arbejde som læge.

De bærende elementer på kandidatuddannelsen er:

1. Klinisk medicin sporet

Du lærer om sygdomme, deres opståen, patologiske grundlag, deres hyppighed, symptomer, udredning, behandling samt forebyggelse og meget mere. Undervisningen er også her opbygget i tværfaglige moduler, som skal sætte dig i stand til at løse sygehistorier og patientproblemer.

Underviserne kommer fra alle de kliniske specialer som f.eks. almen medicin, kirurgi, psykiatri, børnesygdomme, hudsygdomme og også fra andre fagområder som klinisk mikrobiologi, retsmedicin, socialmedicin, genetik, patologi og arbejds- og miljømedicin.

En meget væsentlig del af læringsmiljøet består i læringsformer, hvor du skal tage ansvar for egen læring og medansvar for dine holdkammeraters læring. Det sker i gruppeinddelte læringsmiljøer, hvor i særlig grad team baseret læring (TBL) indgår. Her skal du som altid være velforberedt og tage aktiv del i læringsforløbene under TBL, hvor en trinvis, dynamisk og fremadskridende tilegnelse af viden og færdigheder finder sted.

2. Professionssporet

Her tilegner du dig i særlig grad de praktiske fag. Det drejer sig om undersøgelsesteknikker og kommunikation men også tilgang til viden, forskning og andre perspektiver hvor relation til sundhed og sygdom indgår.

Du kommer både ud på sygehusafdelinger og i almen praksis. Her skal du træne dig i at modtage, udrede og behandle patienter. Dette foregår naturligvis under overvågning af erfarne læger. Klinikopholdene finder sted på sygehuse i hele Region Syddanmark. Samtidig fortsætter din træning af kommunikationsfærdigheder og af kliniske undersøgelsesteknikker i klinisk praksis såvel som i færdighedslaboratoriet.

På 5. semester kan du vælge, om du vil have ophold på en klinisk eller paraklinisk afdeling (for eksempel genetisk afdeling). Eller du kan vælge at tage på ophold i udlandet eller at være tilknyttet en forskningsafdeling og forske.

Der vil blive rigelig tid til meningsudvekslinger, og du vil være i løbende dialog med læger fra de specialer patienten tilhører.

Du vil blive vist tillid i din udøvelse af centrale dele af lægegerningen som for eksempel journalskrivning, undersøgelse og tolkning af røntgenbillede. Underviserne vil støtte dig aktivt og positivt i at blive så klar som muligt til din første tid som læge.

De to sidste måneder før kandidateksamen vil bestå af træning i centrale færdigheder for intensiv genoplivning og behandling samt centrale færdigheder til diagnostik og behandling af de sygdomme, der i særlig grad vedrører dit første år som nyuddannet læge.

3. Akademikersporet

Sporet er en fortsættelse af bachelordelens akademikerspor, men på et langt mere patientorienteret niveau. Målet er stadig, at du skal tilegne dig videnskabelig metode, kunne opsøge og formidle ny viden. Du skal her også arbejde med forskning og skrive speciale.

Eksaminer og afsluttende kandidateksamen

Der afholdes løbende karaktergivende og internt eller eksternt censurerede eksaminer. Du får løbende mulighed for vurdering af eget standpunkt. Eksaminerne kan bestå af multiple choice, essays eller OSCEeksaminer . OSCE står for Objective Structured Clinical Examination. Eksamen er ens for alle og vurderer både teoretisk viden, praktiske færdigheder samt kommunikative kompetencer.

Den afsluttende kandidateksamen består af 7 skriftlige og 14 mundtlige opgaver ved en OSCE-eksamen Der deltager standardiserede patienter, og der testes i henhold til den viden og de færdigheder, du skal anvende i din første tid på arbejde efter afsluttet studium.

En OSCE opgave vil typisk bestå af anamneseoptagelse, kommunikation, vurdering af undersøgelsesresultater, fokuseret objektiv undersøgelse samt samstilling af erhvervede data med henblik på diagnose og efterfølgende meddelelse af diagnose og handleplan til patienten. Der testes inden for alle kliniske fagområder, og der inddrages grundviden. Der anvendes intern censur.

OSCE kandidateksamen anvendes i dag på en række udenlandske universiteter og betragtes som den bedste eksamensform ved afsluttet studium. Der udfærdiges en både generel og detaljeret eksamensrapport efter endt eksamen.

 

Se opbygning på andre profiler

Du kan vælge mellem tre forskellige specialiseringer på Medicin. Se hvordan opbygningen af uddannelsen ser ud på de forskellige profiler.

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på, hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester af Medicin. Du har naturligvis pauser i løbet af dagen, fx ’det akademiske kvarter’ eller frokostpause.

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
   
Kl. 09-10
TBL: hjerte, luftveje og ØNH  (forelæsning - TBL prøve)
   
Kl. 10-13
Hjerte, luftveje og ØNH (forelæsning)
Kl. 11-12
Hjerte, luftveje og ØNH: Allergi og infektion i næse og bihuler (forelæsning) 
Kl. 10-11
Hjerte, luftveje og ØNH:  Lungeundersøgelser og diagnostiske redskaber  (forelæsning)
Kl. 10-11
Hjerte, luftveje og ØNH:  Cancer i mundhulen (forelæsning) 
Kl. 11-12
Hjerte, luftveje og ØNH: KOL (forelæsning)
Kl. 11-12
Hjerte, luftveje og ØNH:  Sygdomme i indre øre (forelæsning)
Kl. 12-13
Hjerte, luftveje og ØNH: Astma (forelæsning)
Kl. 13-14
Hjerte, luftveje og ØNH:  Imaging i ØNH (forelæsning)