Skip to main content

Hvad fører uddannelsen til?

Som erhvervskandidat i audiologopædi har du en stærk akademisk profil med kompetencer til at løse kendte og nye arbejdsopgaver i praksis på et evidensbaseret grundlag.

Derudover har du specialiserede færdigheder, som ruster dig til at varetage funktioner i offentligt og privat regi inden for:

  • Habilitering og rehabilitering
  • Udvælgelse og prioritering af forhold, der er væsentlige for audiologopædisk intervention
  • Specialiseret arbejde med en eller flere bestemte klientgrupper f.eks. med forskellige typer af hjerneskader
  • Undervisning af personer med kommunikationsvanskeligheder
  • Rådgivning og vejledning af klienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Vidensudvikling og implementering
  • Ledelse og koordinering

Uddannelsen giver dig desuden forudsætningerne for at påbegynde en ph.d., hvor du kan uddybe din viden samt engagere dig i tværfaglig forskning både nationalt og internationalt.