Drømmer du om en kritisk ven, der imødekommer dine behov for refleksioner og udviklingsmuligheder, hvor blikket løftes fra den konkrete faglige undervisning til en rum for refleksion og åbenhed for nye handlemuligheder? En udefrakommende, der ser på din undervisning uden forhåndsindtagelse eller fagfagligt kendskab med et blik for didaktiske handlerum?
Vi tilbyder et forløb, der tilrettelægges som et individuel supervisionsforløb. Forløbet tilpasses den enkelte lærer og tager udgangspunkt i de udviklingsområder læreren ønsker indenfor didaktiske og pædagogiske udfordringer i klasserummet og mellem elev-lærerrelationen. Supervisionen bygger på, at ændrede vaner og nye handlemuligheder kræver refleksion hos læreren i et magtfrit refleksionsrum.
Forløbet tilpasses helt individuelt og kan derfor have gavn hos både lærere med og uden pædagogisk uddannelse.
Supervisionen indeholder formøder, observation af faglærerens undervisning og efterfølgende åbne samtaler om på forhånd aftalte punkter. Samtalerne tager afsæt i det oplevede hos læreren og det observerede hos superviser. Igennem dialog udpeges opmærksomhedspunkter til videre arbejde.
Det samlede forløb tager altid afsæt direkte i praksis og de konkrete situationer i undervisningen. Samtalerne er fortrolige mellem læreren og supervisor. Konkrete forslag til didaktiske handlemuligheder er teoriforankret.
Under forløbet vil der være mulighed for besøg på anden skole og observation af undervisning til inspiration, refleksion og videre drøftelse.
Vil du vide mere?
Kurset udbydes som et individuelt forløb. For nærmere aftale kontaktes Anne Bang-Larsen, tlf. 61 999 139, email: anneb@sdu.dk