Hvordan er kunstig intelligens opbygget?
Bacheloruddannelsen i kunstig intelligens varer 3 år og er delt op i 6 semestre.
Du opbygger et solidt fundament i programmering, algoritmer og kunstig intelligens. Senere arbejder du med blandt andet maskinlæring, logik, etik og softwareudvikling. Du kan præge uddannelsen gennem valgfag og afslutter med et bachelorprojekt på 3. år.
Herunder kan du se, hvordan studieforløbet er bygget op,
Eksempel på skema
Herunder ser du et eksempel på hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester. Du skal forvente at bruge ca. 20 timer om ugen på skemalagt undervisning og yderligere ca. 20 timer om ugen på forberedelse, gruppearbejde og opgaveskrivning. Undervisningstidspunkterne og arbejdsbelastningen kan variere fra uge til uge, og der kan som udgangspunkt være skemalagt undervisning på hverdage i tidsrummet 8.15–18.00.
Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
Fredag |
|---|---|---|---|---|
Kl. 8-10Skimme artikler og tage noter før forelæsning |
Kl. 9-11Finde litteratur til opgave |
Kl. 8-12Læse litteratur og tage noter |
Kl. 8-10Forelæsning[Introduktion til programmering] |
Kl. 8-10Holdundervisning[Diskret matematik] |
Kl. 10-12Forelæsning[Studieintroduktion] |
Kl. 10-12Læse litteratur på campus |
|||
Kl. 12-14Holdundervisning[Introduktion til programmering] |
Kl. 12-14Forelæsning[Studieintroduktion] |
Kl. 12-14Forelæsning[Lineær algebra] |
Kl. 12-14Holdundervisning[Introduktion til programmering] |
|
Kl. 14-16Forelæsning[Diskret matematik] |
Kl. 14-17Skrive på opgave med studiegruppen |
Kl. 14-15Holdundervisning[Studieintroduktion] |
Kl. 14-16Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning |
Kl. 14-16Forelæsning[Diskret matematik] |
Kl. 17-20Arbejde på skriftlig aflevering |
Kl. 16-18Forberede mundtligt oplæg |
Valg og muligheder
På 3. år af bacheloruddannelsen i kunstig intelligens får du mulighed for at præge uddannelsen gennem valgfag og dit bachelorprojekt, som tilsammen er med til at forme din faglige profil.
Du kan tage på udlandsophold på 3. år af din bacheloruddannelse, men vi anbefaler generelt, at udlandsophold placeres på kandidatuddannelsen.
Vælger du at tage på udlandsophold under bacheloruddannelsen, er det vigtigt, at du planlægger opholdet i samråd med vores internationale koordinator, som kan hjælpe dig med at finde meritgivende kurser, der kan erstatte nogle af de obligatoriske kurser på uddannelsen.
På kunstig intelligens udarbejder du dit bachelorprojekt, som vægter 10 ECTS, på bacheloruddannelsens 6. semester.
Gennem bachelorprojektet skal du demonstrere din evne til at formulere, analysere og bearbejde en faglig problemstilling inden for et afgrænset emne, som du selv vælger.
Mulige kandidatuddannelser
De fleste vælger at supplere deres bachelor med en kandidatuddannelse. Med en bachelor i kunstig intelligens har du ret til at forsætte på:
Andre vælger at kombinere deres bachelor med en anden kandidatuddannelse. Det kan fx være:
- Kandidatuddannelsen i Applied Computer Science (EN)
- Kandidatuddannelsen i Computer Science (EN)
- Kandidatuddannelsen i Quantum Computing (EN)
Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, og at der kan være et begrænset antal pladser.
