Have et karaktergennemsnit på mindst 7,0, når du søger om optagelse i kvote 1
Bestå en optagelsesprøve, når du søger om optagelse i kvote 2
Bemærk: At opfylde karakterkravet er ikke en garanti for en studieplads,
men et minimumskrav, for at du er kvalificeret til optagelse i kvote 1.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser i kvote 1, går pladserne til dem med det højeste karaktergennemsnit. I 2020 fik alle kvalificerede ansøgere i kvote 1 en studieplads.
Overvej, om du skal søge i kvote 2
Hvis du ikke opfylder karakterkravet i kvote 1, er det nødvendigt, at du søger ind i kvote 2.
Men det kan også være en god idé at søge i kvote 2, selvom du opfylder karakterkravet i kvote 1. Så optimerer du chancen for en studieplads.
Når du søger i kvote 2, vurderer vi nemlig samtidig, om du er kvalificeret til optagelse i kvote 1. Du kommer altså i betragtning til alle uddannelsens pladser.
Hvis du mangler et fag eller niveau for at opfylde adgangskravene, har du mulighed for at supplere gennem supplerings- eller enkeltfagskurser. Bemærk, at du ikke kan forbedre dit samlede eksamensgennemsnit ved at følge suppleringsfag.
Hvis du mener, du har uddannelseskvalifikationer, der svarer til fagkravet, kan du i nogle tilfælde få lavet en individuel kompetencevurdering hos VUC – se VUC.dk. Alternativt kan du søge om dispensation, hvis du kan dokumentere, at du på anden måde har opnået kvalifikationer, der svarer til adgangskravet.
Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du søge om dispensation. Det kræver, at du har opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med en gymnasial uddannelse.