Skip to main content

Plast- og polymerkemi

Emneområder

  • Kemiske bindingstyper og tilstandsformer
  • Organisk kemi: makromolekyler, opbygning, egenskaber
  • Polymerer
  • Miljøkemi og bæredygtighed
  • IR-spektroskopi

Det lærer dine elever

Forløbet indeholder flere elementer der kan kombineres ud fra faglige og tidsmæssige perspektiver. Der er mulighed for flere forskellige former for fremstilling og undersøgelse af plast i laboratoriet.

I det indledende oplæg går vi helt ned på atomniveau og helt ud på verdensskala. Eleverne bliver kloge på det basale, alt det smarte og de udfordringer vi står overfor.

Forløbet afvikles enten om formiddagen (kl. 9-12) eller om eftermiddagen (kl. 13-16). Der er afsat ca. 1 time til det indledende oplæg og ca. 2 timer til de efterfølgende øvelser i laboratoriet.

Følgende elementer kan kombineres:

  • Forelæsning om plast- og polymerkemi – ca. 45 min.
  • Fremstilling af bioplast fra stivelse – ca. 45 min. (bemærk at plastmaterialet hærder af i løbet af et par dage)
  • Fremstilling af bioplast fra casein – ca. 45 min. (bemærk at plastmaterialet hærder af i løbet af et par dage)
  • Fremstilling af nylon – ca. 15 min.
  • Undersøgelse af effekten af krydsbindinger i PVA – ca. 15 min.
  • Måling og bestemmelse af plastmateriale på IR – ca. 15 min. pr. hold (det anbefales at mindre grupper à 5-6 elever udfører dette ad flere omgange)

Det indledende oplæg afholdes af outreachkoordinator Lilian Skytte, ph.d. i arkæometri.

De faglige hjælpere i laboratoriet udgøres af studerende. Der vil være 1-2 studerende fra instituttet til stede, og vi forventer at du som lærer også hjælper til med opgavens udførelse.

I efteråret 2024 udbydes dette forløb i det omfang brugen af vores øvelseslaboratorier tillader det. Datoen aftales nærmere i forbindelse med booking.

Forløbet kan afvikles enten om formiddagen (kl. 9-12) eller om eftermiddagen (kl. 13-16).

Forløbet bookes senest 14 dage før ønsket afholdelse.
Vi sørger for øvelsesvejledning.

Fakta

  • Målgruppe: gymnasium
  • Fag: kemi, bioteknologi
  • Type: skræddersyet tilbud
  • Sted: på SDU Odense
  • Varighed: halvdags
  • Antal deltagere: max. 30
  • Pris: gratis
Kontakt

Kontakt outreachkoordinator Lilian Skytte på mail lilsky@sdu.dk eller telefon 6550 2508.

Sidst opdateret: 17.06.2024