Skip to main content

Metaforens magt i den offentlige debat

Metaforer former den offentlige debat langt mere, end vi ofte er bevidste om. Når en politiker taler om behovet for en “åndelig oprustning”, eller når sundhedsvæsenet reduceres til et spørgsmål om “kolde hænder vs. varme hænder”, er det billeder, der styrer vores forståelse og følelser. De kan løfte en sag frem som værdifuld – eller dække over aspekter, man ikke vil have frem. I oplægget ser vi på konkrete eksempler fra videoer, aviser og tv-klip, som viser, hvordan metaforer kan skabe håb og fællesskab, men også bruges til manipulation og spin. Sammen undersøger vi, hvordan sproglige billeder præger vores opfattelse af virkeligheden – og hvordan vi kan blive bedre til at gennemskue deres magt.

Det lærer dine elever

Vi brænder for at vise eleverne, hvad Humaniora er. Derfor ønsker vi med dette tilbud at lade gymnasielever opleve et summende SDU både fagligt og socialt på en helt almindelig dag.

Programmet tilrettelægger vi i samarbejde med jer, men vi anbefaler, at gymnasiebesøg indeholder 2 faglige oplæg, rundvisning på SDU og frokost sammen med vores studerende, hvor eleverne kan stille spørgsmål og høre mere om studielivet.
Ingen fastsatte datoer. Den eksakte dato aftales ud fra dine ønsker.

Henvend dig gerne i god tid (minimum 1-2 måneder før). Så vi kan finde en dato og sammensætte et program, der opfylder dine ønsker til besøget bedst muligt.

Der fremsendes evt. lidt undervisningsmateriale forud for besøg som forberedelse.

Hvert oplæg varer ca. 45 minutter, og vores undervisere bestræber sig på at gøre oplæg så aktiverende for gymnasieeleverne som muligt, så der indgår eventuelt små opgaver undervejs.

Forud for besøg aftales der nærmere om dagens forløb, så besøget bliver meningsfuldt for din klasse i forhold til f.eks.:

  • gymnasieelevernes aktuelle forløb på skolen og viden om området
  • hvordan eleverne bedst forbereder sig på at indgå i dialog med oplægsholder og studerende
  • den viden om emnet, som eleverne tager med tilbage til skolen efter besøg

  

Vi håber at du, som gymnasielærer, vil deltage aktivt på dagen og hjælpe oplægsholder med at facilitere øvelser og dialog med klassen.

Besøget er gratis, men skolen afholder selv eventuelle transportudgifter.

Når vi sammen har lagt os fast på en dato for et besøg, så går vi i gang med at planlægge dagen, og både forskere og andre kolleger trækker i arbejdstøjet. Det er derfor meget vigtigt, at I, inden vi lægger os endelig fast på en konkret dato, har fået aftalt med skolen, om I f.eks. har midler til transportudgifter til SDU og har fået et endeligt OK til dato for besøget fra dem, der skal give lov til dette. 

Book undervisningstilbud

Fakta

Underviser:
Thomas Wiben Jensen

Målgruppe:
Gymnasium

Fag:
Dansk

Sted:
SDU Odense

Varighed:
Aftales

Pris:
Gratis

Har du spørgsmål?

Kontakt Bettina-Cecilie Henriksen

Mail

Sidst opdateret: 28.08.2025