Hvad er SDU Takeover
Få besøg af SDU Takeover, og lad vores dygtige studenterundervisere overtage undervisningen for en dag på jeres gymnasium.
SDU Takeover er et tilbud til alle gymnasiale uddannelser, hvor studenterundervisere fra SDU kommer ud på gymnasiet og overtager undervisningen en hel dag. Her undervises der i spændende og aktuelle, faglige emner og der lægges op til dialog om livet som universitetsstuderende.
Undervisningen udføres af vores korps af dygtige og kompetente studenterundervisere, som leverer undervisning i øjenhøjde med faglig tyngde - for alle klasser og på alle årgange.
Planlægningen af en undervisningsdag sker via samarbejde mellem gymnasiet og SDU Takeover, så det i bedst mulige omfang passer til gymnasiets profil, ønsker og behov.
SDU Takeover afholder besøg i perioderne februar-april og september-november.