Center for gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning
Vi udvikler og deler forskningsbaseret viden om gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser – i tæt samarbejde med praksis og forskningsmiljøer på SDU. Vores arbejde styrker undervisning, ledelse og uddannelsesudvikling i en sektor præget af store forandringer.
Kontakt osNyheder
-
09.11.2026
Faglig trivsels konference
Faglig trivsel på dagsordenen Trivsel i uddannelsessammenhænge handler ikke kun om elevernes eller de studerendes her‑og‑nu‑følelser. Trivsel knytter sig også til dybere oplevelse af mening, værdi og potentiale. Følelsen af at forstå noget, kunne noget, gøre noget der føles godt eller rigtigt og være på vej et sted hen. Det er velbeskrevet i litteraturen om trivsel, men har ikke fyldt i vores trivselsbegreber i uddannelsessammenhænge
-
24.09.2026
SDU og partnere skal udvikle det faglige grundlag for EPX-uddannelsen
Syddansk Universitet, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har i partnerskab fået opgaven med at udvikle det taksonomiske og didaktiske grundlag for den nye ungdomsuddannelse epx. Partnerne skal udvikle en ny taksonomisk model for faglig progression og faglig mestring samt didaktiske principper, der kan understøtte læreplansudvikling og undervisning i den nye ungdomsuddannelse.