Skip to main content

Kom til Business Lunch

Søger din virksomhed nogen til at udføre opgaver på kortere eller længere sigt? Mangler I nye ideer og en ny måde at se tingene på? Har I opgaver i virksomheden, I ikke får løst? Kom til SDU Business Lunch og netværk med studerende.

SDU ønsker at være brobygger mellem universitetets viden og samfundet, derfor åbner SDU hvert år dørene for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), større virksomheder, organisationer og offentlige institutioner til SDU Business Lunch. I en uformel ramme med plads til alle og med en kop kaffe i hånden, kan du møde SDU's mange studerende. Studerende, der leder efter et studiejob eller en mulighed for at lave et virksomhedssamarbejde som en del af deres studie. Studerende, der har den nyeste viden og metoder med ind i din organisation.  

 

SDU Karrieremesse 1. oktober 2020 kl. 13.30 - 16.00 

SDU afholder virtuel karrieremesse, hvor du får mulighed for at chatte med SDU's studerende. Hvis du ønsker at tilmelde din virksomhed, kontakt venligt Lars Frank-Larsen på mail.

 

Samtykkeerklæring

Når I tilmelder jer Business Lunch i Sønderborg og/eller Kolding, så giver I samtidig samtykke til, at SDU benytter jeres virksomheds oplysninger til at oprette en virksomhedsprofil i SDU RIOs arrangementssystem, så I fremover har adgang til arrangementer og events målrettet studerende og virksomheder. Virksomheds oplysninger kan til enhver tid tilbagekaldes ved henvendelse til SDU RIO: SDU-RIO@sdu.dk

 

Rammerne for at deltage i SDU Business Lunch

Arrangementet er målrettet alle typer virksomheder og organisationer, som gerne vil etablere et udviklingsorienteret samarbejde med en studerende. I får et cafebord, som er jeres base. Her står I og netværker med studerende, som er topmotiverede og gerne vil bruge deres viden i praksis. 

Din virksomhed skal have et opslag med på et studiejob, praktik, projektsamarbejde eller fuldtidsjob. Læs mere om de forskellige samarbejdsformer og hvad du kan få ud af det her.

Der er stor chance for at vende hjem til virksomheden med et nyt talent.

I filmen kan du høre, hvorfor virksomheder synes, at Business Lunch er et godt sted at netværke. 

 

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil I vide, hvornår næste Business Lunch er, så I kan melde jer til arrangementet?

Kontakt virksomhedskonsulenterne i SDU RIO på sdu-rio@sdu.dk eller tlf. 6550 2022.