Skip to main content

Kursustitel: SRP - Vejledning og elevens faglige og selvstændige stemme. De større skriftlige opgaver i gymnasiet

Målgruppe: Alle ungdomsuddannelser

Underviser: Lektor og ph.d., Søren Nygaard Drejer, Svendborg Gymnasium. Ph.d. Anne Bang-Larsen, IKV, Syddansk Universitet.

Tid, sted og pris: Kurset udbydes som skolebaseret kursus. Ved ønske om et skolebaseret kursus kontaktes Anne Bang-Larsen, tlf. 61 999 139, email: anneb@sdu.dk. Pris aftales med rekvirenten.

Formål
Hvordan kan du vejlede eleverne i gymnasiets større selvstændige flerfaglige opgaver, så der skabes en sammenhæng og progression i processen over flere år, mellem forskellige fag og med flere vejledere og forskellige faglige krav? Kurset vil kvalificere undervisere til at varetage disse vejledningsprocesser, give inspiration til at udvikle vejledningen og give værktøjer til en tekstorienteret feedback, der tager afsæt i elevens erfaringer og skriveprocesser.

Indhold
Centrale elementer på kurset udgøres af:

  • Vejledningsroller, strategier og relationer
  • Onlinevejledning
  • Skriftlighed, feedback og skriveudvikling
  • Sammenhæng mellem de tre større opgaver
  • Faglighed i de studieforberedende opgaver

Kurset lægger op til, at deltagerne kan udfordre deres etablerede praksis og kvalificere den med nye roller og dialogformer sensitive overfor den konkrete vejledningssituation. Samtidig introduceres kursisterne for værktøjer til tekstorienteret feedback. Disse værktøjer kan anvendes til at udvikle elevernes faglige og selvstændige stemme i skrivningen og deres selvstændighed i vejledningsprocessen.

Den studieforberedende formål og de dertilhørende flerfaglige forløb er centrale elementer i gymnasieforløbet. Det er det skolens og vejledernes ansvar at tilrettelægge en proces med fokus på erfaring og sammenhæng mellem opgaverne, så eleverne oplever en progression.

Vejledning skal tage udgangspunkt i elevernes erfaringer og indgå i en faglig dialog, hvor både proces og dele af elevernes skrivning er omdrejningspunktet. Derfor vil du på kurset træne vejledningssamtaler og øve konkret tekstfeedback.

Begge undervisere har stor erfaring med vejledning og skriveprocesser på forskningsniveau og på undervisningsniveau fra bl.a. Svendborg Gymnasium.

Arbejdsform
Faglige oplæg, workshop, diskussioner.

Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber

  • Campusvej 55
  • Odense - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 1000

Sidst opdateret: 28.11.2022