Skip to main content

Nominerede til undervisningsprisen på SUND 2020

Én gang om året tildeles undervisningsprisen på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til en underviser, som har udvist stort engagement og ydet en særlig indsats i sin undervisning.

Studenterrepræsentanterne i studienævnene har indstillet en underviser fra hver uddannelse og fem er blevet nomineret til prisen.

Her er de nominerede til undervisningsprisen 2020:


Ole Graumann, forskningslektor, Klinisk Institut

Fra indstillingen: "Ole er et fagligt fyrtårn med et imponerende og smittende engagement og entusiasme i sin undervisning og vejledning af lægestuderende. Hans evne til at formidle sin forskning og svært fagligt stof er sublim, hvilket over en årrække, har afkrævet faglig og menneskelig respekt blandt de studerende".

Indstiller:  Studenterrepræsentanterne i studienævnet for Medicin.


Rie Castella Toftgaard, studieadjunkt, Institut for Idræt og Biomekanik

Fra indstillingen: "Ries undervisning forestår med en sådan ro og overskud, at det gør et til tider frustrerende og vanskeligt fag til en god oplevelse. Hun er en mester i feedback og bestræber sig på at differentiere undervisningen med tanke på den enkelte studerende".

Indstiller: Studenterrepræsentanterne i studienævnet for Klinisk Biomekanik.

Rie Toftgaard

René Engelhardt Hansen, videnskabelig assistent, Klinisk Institut

Fra indstillingen: "René går langt for at sikre den studerendes læring og søger også at udvikle sig selv sig gennem feedback. Med en underviser som René kan den studerende næsten ikke andet end at blive motiveret til at yde en ekstra indsats, fordi den ekstra indsats yder René også for de studerende".

Indstiller: Studenterrepræsentanterne i studienævnet for  Idræt og Sundhed.


Hanne Agerskov,lektor, Klinisk Institut

Fra indstillingen: "Hanne er en rigtig god rollemodel på studiet. Hendes faglighed, rolige sind og store engagement smitter utroligt meget af. I undervisningen er hun inddragende og bruger spontant de studerendes fortællinger aktivt. Hun besvarer alle spørgsmål med et smil – faglige såvel som praktiske".

Indstiller:  Studenterrepræsentanterne i studienævnet for De fem kandidatuddannelser (Klinisk sygepleje).


Christian Brandt, lektor, Klinisk Institut

Fra indstillingen: "Christian gør sig umage for at lære den enkelte studerende at kende, og han arbejder altid på at tilpasse undervisningen, så den passer til holdet. Med en undervisning, der er koblet op på relevante laboratorieøvelser, sørger Christian for, at det, de studerende lærer i teorien, også giver mening i praksis".

Indstiller: Studenterrepræsentanterne i studienævnet for Audiologi.

Redaktionen afsluttet: 11.06.2020