Skip to main content
DA / EN
Kreativitet

Kunstnere skaber økonomisk vækst

Storbyer som New York og Los Angeles tiltrækker hvert år tusindvis af kunstnere, der drømmer om at slå igennem. Et nyt forskningsprojekt på SDU viser, at det rige kulturliv er med til at skabe økonomisk vækst i USA’s største byer.

Af Andreas Brunebjerg Jørgensen, , 20-10-2020

Start spreading the news. I’m leaving today. I want to be a part of it. New York. New York.

Sådan sang Frank Sinatra i 1944. Det var en tid, hvor mange håbefulde kunstnere bosatte sig i New York City. Her drømte de om at skabe sig en karriere inden for musik, litteratur, teater eller kunst.

Men det de ikke vidste var, at deres tilstedeværelse var med til at vedligeholde den økonomiske udvikling i USA’s største by.

Byggesten for udvikling

– Vi ser en klar sammenhæng mellem kunstnerisk tilstedeværelse og iværksætteraktiviteter. De store klynger af artister i storbyerne har været med til at skabe en af byggestenene for New Yorks økonomiske udvikling.

– Dermed har nyopstartede virksomheder haft gode forudsætninger for at vokse sig større, og det kan de takke de kreative erhverv for, siger Karol Jan Borowiecki.

Han professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU og har sammen med professor Christian Møller Dahl fra samme institut netop udgivet et forskningsprojekt, der har undersøgt kreativitetens rolle i USA over de sidste 170 år, og hvordan forholdet mellem kreativ aktivitet og kunstneriske klynger har udviklet sig over tid.  

Ser man historisk på det, har kreativitet altid været tabubelagt. Tag bare landbrugssektoren som eksempel. Her skulle bønderne være punktlige og hårdtarbejdende. Der var ikke plads til kreative tanker.

Karol Jan Borowiecki, professor

New Yorks evne til at tiltrække personer med kreative drømme giver, ifølge Karol Jan Borowiecki, de perfekte muligheder for at skabe økonomisk vækst i byen. For flere kunstnere er lig med flere iværksættere:  

– Store byer har plads og råd til kulturel infrastruktur i høj kvalitet som for eksempel operahuse eller gallerier. Det  tiltrækker kunstnere, som har brug for den kreative infrastruktur for at kunne øve og optræde med deres arbejde. Men det tiltrækker også andre kreative erhverv, f.eks. arkitekter. Det betyder, at den kulturelle tilstedeværelse forøges

Karol Jan Browiecki tilføjer:

– Kreativitet kan altså være med til at drive økonomien fremad, fordi den kan tiltrække og genskabe industrier. Det er interessant, for ser man historisk på det, har kreativitet altid været tabubelagt. Tag bare landbrugssektoren som eksempel. Her skulle bønderne være punktlige og hårdtarbejdende. Der var ikke plads til kreative tanker.

Samspil og konkurrence

Der er typisk flere årsager til, at kunstnere vælger at flytte til byer som Wien, London, Paris, New York eller Los Angeles for at skabe en karriere. Karol Jan Borowiecki mener, at kunstneres  behov for at forholde sig til  andre kreative personer er en vigtig faktor.

– Kunstnere vil gerne skille sig ud. Det er med til at gøre dem populære. Da den verdensberømte komponist Mozart ankom til Paris, kunne han ikke lide den musik, der var populær i den franske hovedstad. Han synes simpelthen, at kvaliteten var for dårlig.

– Derfor ville han udkonkurrere den tids musikindustri med sin egen musik og dermed skille sig ud.

Nye spørgsmål

Ifølge Karol Jan Borowiecki giver forskningsprojektet anledning til en række spørgsmål om, hvordan kreative personer påvirker deres omgangskredse og det omkringliggende samfund.

– Det er interessant for samfundene rundt omkring i USA og resten af verden, for vi ser en sammenhæng mellem disse kreative klynger i storbyerne og nyopstartede virksomheders mulighed for at klare sig godt.

– Derfor er det vigtigt, at politikere og beslutningstagere forholder sig til det kæmpe potentiale, som de kreative miljøer har, for de kan være med til at skubbe økonomien i gang.   

Seks unge afroamerikaner samlet foran en koncertplakat med Louis Armstrong

Jazzens hovedstad

Den afroamerikanske jazzmusiker Louis Armstrong var en af de håbefulde artister, som flyttede til storbyen for at følge drømmen om et liv med musikken som levevej.

Han blev født i 1901 i et af New Orleans fattigste kvarterer, men i sine unge år tog han turen nordpå til Chicago for at dyrke sit talent. Han endte dog med at tilbringe det meste af sit voksenliv i New York City.

Man må ikke undervurdere, hvor stor betydning Louis Armstrong har haft for New Orleans.

Karol Jan Borowiecki, professor

Armstrong var med til at sætte New Orleans på verdenskortet. For selvom legenden ikke blev boende i sin hjemby, har han alligevel betydet meget for byens økonomi.

Vidste du, at…

musikerer ofte har været i stand til at udnytte potentialet af ekstreme og kreative oplevelser for at skabe banebrydende mesterværker. Mon nutidige kunstnere vil gøre det samme under coronakrisen?

– Man må ikke undervurdere, hvor stor betydning Louis Armstrong har haft for New Orleans. Selvom han brød igennem i Chicago, er New Orleans i dag jazzens hovedstad. Vi ser altså eksempler på kunstnere, hvor deres hjemby er blevet epicentre for bestemte musikgenrer, og det har de forsat med at være i generationerne efter, siger Karol Jan Borowiecki.   

Ikke alle kan blive kunstnere

Selvom Louis Armstrong formåede at bryde igennem på den internationale musikscene, havde han alle odds imod sig. I forskningsprojektet viser der sig et billede af, at især ikke-hvide minoriteter har haft sværere ved at bryde igennem som kunstnere.

– Vi ser i høj grad en racemæssig diskrimination i det kunstneriske erhverv. Det er mest tydeligt i forhold til forfattere og visuelle kunstnere omkring 1950’erne, hvor afroamerikanerne var underrepræsenteret, siger Karol Jan Borowiecki og tilføjer:

– Det er blevet en smule bedre i de senere årtier, men det er stadig utrolig trist, for alle uanset hudfarve burde alle have lige uligheder for at opnå drømmen om en kunstnerisk karriere. Det enorme potentiale blandt den afroamerikanske befolkning bliver ikke udnyttet nok, og det går i sidste ende ud over hele samfundet.

Fotos: Ritzau Scanpix

Mød forskeren

Karol Jan Borowiecki er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi. Hans forskning retter sig mod forholdet mellem økonomisk og kulturel historie i Europa og USA.

Kontakt

SDU i top 5

SDU er blandt de højst rangerede institutioner i verden, når det gælder forskningen inden for økonomi og kultur. SDU er ikke kun med til at forme forskning, men påvirker også den kulturelle politik i flere europæiske lande.

Redaktionen afsluttet: 20.10.2020