Tycho Brahe var fuld af guld

Kemiske analyser af Tycho Brahes jordiske rester har afsløret, at den verdensberømte astronom var udsat for store mængder af guld, indtil kort før sin død.

Renaissance-astronomen Tycho Brahe var en mand, der omgav sig med masser af guld, konkluderer kemikere efter at have analyseret hans hår.

- Vi fandt spor af guld i Tycho Brahes hår, og vi kan konkludere, at han har været udsat for guld, mens disse hår stadig sad på hans krop, siger Kaare Lund Rasmussen, lektor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU.

Han har haft adgang til at analysere stykker af hovedhår, skæghår, øjenbrynshår og knogler fra Tycho Brahes jordiske rester, der i dag befinder sig i Prag på City of Prague’s Museum. De videnskabelige resultater er offentliggjort i tidsskriftet Archaeometry.

 Meget mere guld

Analyserne af tre hårprøver viser, at deres guld-indhold er 20-100 gange højere end hvad man ser hos et normalt nutidsmenneske.

Der findes ikke findes naturlige kilder, der kan give guldpåvirkning fra f. eks. jord eller vand, og Tycho Brahe må derfor jævnligt have været udsat for guld i sin hverdag.

- Det kan have været bestik og tallerkener af guld, eller måske han fik vin tilsat bladguld. Det kan også være, at han fremstillede og indtog guld-holdige eliksirer eller måske var han en aktiv alkymiker, mener Kaare Lund Rasmussen.

To måneder før døden

Guld var ikke det eneste metal, som forskerne fandt spor af. Hårene indeholder også rester af jern, kobolt, arsen og sølv i niveauer, som overstiger de niveauer, der er almindelige i dag – om end i mindre omfang end for guld.

Metalkoncentrationerne i Tycho Brahes hår aftager i de yngste dele af hårstråene og vidner dermed om, at han ikke var udsat for metallerne de sidste ca. to måneder før sin død. Måske fordi han i de sidste måneder var for svag til at arbejde i laboratoriet.

- Det siger os, at han ikke fik en akut og dødelig forgiftning. Det er ellers ikke en usædvanlig dødsårsag i en tid, hvor man ikke kendte til metallers giftighed. Det så man f. eks. hos Sir Isaac Newton, der døde af kviksølv- og blyforgiftning, forklarer Kaare Lund Rasmussen.

Giftige tungmetaller i medicinen

I dag ved vi, at visse metaller og især tungmetaller kan være decideret giftige for organismen, men det anede man intet om på Tycho Brahes tid i 1600-tallet.

Derimod omgav man sig gerne med de værdifulde metaller, der var eftertragtede til mange formål. Tallerkener og fade af ler fik fx en vandafvisende overflade, når det blev glaseret med en blyholdig glasur, og kviksølv blev brugt i medicin eller styrkende eliksirer. Desværre var disse også tungmetaller, der kunne give skader på indre organer og nervesystemet.

Tycho Brahes tid var også en tid, hvor mange naturvidenskabelige forskere udforskede og eksperimenterede med forskellige grundstoffer i laboratoriet – alkymi var cutting edge forskning, og eftersom man intet anede om stoffernes giftighed, blev mange alkymi-forskere regulært forgiftede af deres arbejde.

Det døde han i hvert fald ikke af


Analyserne af Tycho Brahes jordiske rester konkluderer yderligere, at der var en række stofskiftesygdomme sygdomme, som Brahe med sikkerhed ikke led af.

Kaare Lund Rasmussen og hans kolleger har tidligere slået fast, at Tycho Brahe ikke døde af kviksølvforgiftning – en ellers udbredt teori.

Teorien blev afkræftet, da Lund Rasmussen og kolleger i 2012 undersøgte Tycho Brahe og konstaterede, at der ikke kunne findes spor af kviksølv i Brahes hår, tænder eller knogler. Heller ikke de nye analyser fandt spor af kviksølv.

”Hvad Tycho Brahe døde af, er altså stadig uvist”, fastslår Kaare Lund Rasmussen.

Prøverne fra Tycho Brahes grav

I 2010 åbnede et dansk/tjekkisk forskerhold Tycho Brahes grav i Church of Our Lady Before Tyn i Prag, Tjekkiet. Man udtog en række prøver af hår, tænder, knogle og tekstiler fra graven, hvorefter Tycho Brahe blev begravet igen. Det er disse prøver, som forskerne fortsat kan trække forskellige analyser ud af.

Forskerkontakt

Kaare Lund Rasmussen, lektor, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Han har igennem sin forskning beskæftiget sig med mange spektakulære mysterier. Eksempelvis har han været involveret i dateringen af dødehavsrullerne. Han har undersøgt et af de største meteornedslag i historien. I de senere år har han især specialiseret sig i at måle kviksølvindhold i skeletter. Gennem tiden har han analyseret fund lige fra stenalderen til renæssancen, men det er især Middelalderen, han beskæftiger sig med.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies