Hvem kender Mendel og Newton?

Naturvidenskaben hører med til almindelig dannelse

Af Carl Th Pedersen, , 12-12-2018

Der tales ofte i medierne og blandt folk om dannelse eller almen dannelse; men hvad er dannelse?

Slår man op i Ordbog over det danske sprog, der er den mest udtømmende beskrivelse af danske ords betydning, finder man om dannelse flg.: dannelse er alment kendskab til især kulturelle områder som for eksempel kunst, sprog, litteratur; musik og historie forbunden med en fremskreden åndelig udvikling og en kultiveret optræden og levevis opnået som resultat af god uddannelse og opdragelse.

Ikke et ord om naturvidenskab. Skal man nævne nogle navne, som man forventer den dannede kender, bliver det for eksempel Beethoven, Kirkegaard, Gauguin, Thomas Mann; men en total mangel på kendskab til Arkimedes, Mendel, Newton, Einstein og Bohr er ikke tegn på manglende dannelse. Man behøver heller ikke at vide, hvad en kvadratrod, en cellekerne eller en elektron er for at være dannet.

Carl Th. Pedersen holder oplæg ved Forskningens Døgn på SDU. Foto Kasper Andersen.

Man må undre sig over, at det er sådan. Det moderne velfærdssamfund er bygget på naturvidenskaben og dens udvikling siden antikken. Især matematikken, fysikken og kemien har spillet en stor rolle. Naturvidenskaben har også tidligere været højt estimeret.

Hvad er gået galt, når naturvidenskaben og især kemien af mange nu betragtes som årsagen til mange af de problemer, det moderne samfund slås med i dag og slet ikke forbindes med den behagelige tilværelse, vi har i nutiden?

Det skyldes formentligt, at naturvidenskaben er blevet identificeret med anvendelsen af dens resultater, der blandt andet har givet anledning til miljøproblemer ved den udbredte brug af plastic. Den forøgede CO2-udledning fra industrielle aktiviteter og de deraf afledte klimatiske forandringer.

Studerende på Institut for Matematik og Datalogi. Foto: Nils Lund. 

Den tidligere debat omkring sikkerheden ved anvendelse af atomkraft har uden tvivl også været medvirkende til det dårlige image, hvor naturvidenskabens resultater ofte bliver udpeget som skurken, når noget går galt. Den manglende forståelse for naturvidenskaben skyldes formentligt også, at den i dag er meget kompliceret og derfor vanskelig at forklare og forstå for befolkningen.

Det gælder for alle gode tiltag, at de kan misbruges; men det betyder jo ikke, at de af den grund er dårlige og ligegyldige. Naturvidenskabens resultater er blevet anvendt til blandt andet krigsformål. Man har brugt kemiens resultater til fremstilling af bomber og krigsgasser. Kernefysikkens resultater blev anvendt til konstruktion af atombomben.

Skulle man hellere have undladt at forske i dette og så måske ikke have haft penicillin og andre lægemidler eller ikke ville have haft isotoper til behandling af cancer? Mange tænker formentligt ikke på, at en række af de midler, man i dag anvender i kemoterapien, er videreudviklet ud fra sennepsgas, en af de første krigsgasser - nej, vi skal ikke indføre censur på forskningen; men vi har som forskere og kemikere en forpligtelse til i højere grad at tage del i den offentlige debat i medierne om disse problemstillinger.

Forskning på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Foto: Nils Lund.

Tv og internettet er i dag de vigtigste midler til at forme befolkningens opfattelse. Hvorfor er naturvidenskaben så nærmest ikke eksisterende i disse medier? Det skyldes blandt andet, at meget få journalister har den fornødne naturvidenskabelige baggrund til at kunne skildre naturvidenskaben på tv og på internettet og i de trykte medier.

Medierne har også en forpligtelse til i højere grad at være åbne over for at stille spalteplads til rådighed for forskerne. De fleste for skere har på den anden side for ringe journalistisk baggrund til at skildre naturvidenskaben, så den bliver spændende. Forskerne er nødt til at acceptere, at man ikke, som man gør, når man publicerer forskningsresultater, kan dokumentere alt.

 Der bør i langt højere grad indgå journalistiske elementer i de naturvidenskabelige uddannelser, der sætter forskerne i stand til at sælge deres forskning. Før det sker, bliver naturvidenskab ikke en del af den almene dannelse.
Om forfatteren

Carl Th. Pedersen er kemiker og tidligere rektor for Odense Universitet. I dag er han lektor emeritus v. Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Gå til profil

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies