Skip to main content

Nu kan museumsgenstande testes uden at tage skade

Slut med at kradse små prøver af historiske genstande.

Det gør ondt langt ind i et konservator-hjerte, når man bliver nødt til at trække en skalpel frem og kradse et lille stykke af en værdifuld museumsgenstand for at teste det.

Men testen er nødvendig: Den kan nemlig sige noget om museumsgenstandens sundhedstilstand. I takt med, at historiske genstande i f. eks. kirker og på museer ældes, stiger bekymringen for, hvordan de bedst bevares for eftertiden.

Alene luften i et kirkerum eller en glasmontre indeholder myriader af lufttbårne kemiske forbindelser og partikler, som kan nedbryde eller skade genstandene, og derfor er det vigtigt løbende at undersøge, hvordan de historiske genstande påvirkes af omgivelserne.

Man kan sætte sensorer op, der måler f. eks. luftfugtighed og temperatur, men for at få et dybere indblik i eventuelle miljøtrusler, bliver man nødt til at tage en prøve af genstanden og sende den til kemisk analyse for at finde ud af, om det trues og i så fald af hvilke stoffer.

Skyl med vand

Nu har et internationalt forskerhold opdaget en ny måde at teste historiske genstande på – og det endda uden at røre genstandene overhovedet. Metoden kan anvendes ved undersøgelse af de aller-fleste kulturarvsobjekter – selv de skrøbeligste af f.eks. papir og træ. Det kræver blot en plan flade nærved.

Metoden er offentliggjort i tidsskriftet Heritage Science. Forfatterholdet består af ph.d. Lilian Skytte og lektor Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU, Bo Svensmark fra Københavns Universitet, Morten Ryhl-Svendsen fra Konservatorskolen og Peter Brimblecombe fra City University of Hongkong.

Ideen er ganske enkel: Skyl med vand ned over en overflade i nærheden – f. eks. indersiden af montren eller en væg – og analyser dette vand i stedet for selve genstanden.

Testet på Knud Den Hellige

- Mange forurenende stoffer sætter sig på alle tilgængelige overflader i et rum eller en montre. De opløses i vand, når man sprøjter vand på denne overflade, og når man har indsamlet vandet, kan det sendes til analyse, forklarer Lilian Skytte.

Hun og kollegaerne har testet deres nye metode flere steder, bl.a. til undersøgelse af Knud Den Helliges grav i Odense.

Knud den Helliges kiste, som er fra 1100 e. Kr., står i Skt. Knuds Kirke i Odense, og i den ligger hans knogler. I 1875 blev kisten omgivet af forholdsvist lufttæt og 100 kg tung glasmontre.

Det var indersiden af denne montre, som blev skyllet med demineraliseret vand, hvorefter vandet blev samlet i en beholder og bragt tilbage til SDUs kemiske laboratorier for analyse.

Salt og eddikesyre

- Eftersom Odense ligger relativt tæt på kysten forventede vi at finde salt, og det gjorde vi også. Tilstedeværelsen af svovl og nitrat mener vi, skyldes trafikken uden for kirken. Fra den gamle egetræskiste sporede vi bl.a. eddikesyre. Tilsammen giver dette et salt og syreholdigt miljø omkring Knud Den Helliges knogler og kiste. Den slags information er værdifuld for de konservatorer, der arbejder med at bevare Knud den Helliges knogler og kiste, siger Lilian Skytte.

Lilian Skytte og Kaare Lund Rasmussen har også testet den nyudviklede teknik på Landsarkivet i København, i Nr. Broby Kirke på Fyn og i Søndersø Kirke på Fyn og undersøgt, hvad vandet kunne afsløre om det miljø, der omgiver historiske genstande som bøger, altertavler og lign.

- Vi er kemikere og undersøger kulturarvsgenstande med analytisk kemiske måleteknikker. Det fornemmeste vi kan gøre i den sammenhæng er at udvikle nye målemetoder eller teknikker. Og det er præcis det vi har gjort her, siger Kaare Lund Rasmussen.

Kemien hjælper arkæologien

På SDU har forskerne udviklet andre teknikker, der kan bruges i arkæologi og kulturarvsforskning. Det er bl.a. bestemmelse af keramiks brændingstemperatur, lers oprindelse, rensning af dødehavsrullerne og måling af kviksølv i knogler.

Forskerkontakt

Lilian Skytte er ph.d. og outreach-koordinator på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Gå til profil

Forskerkontakt

Kaare Lund Rasmussen er lektor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Gå til profil