Skip to main content
Godt nyt

Endelig breder ålegræsset sig

Et videnskabeligt forsøg på at bringe ålegræsset tilbage til danske farvande har stor succes: Efter 2 år er der 70 gange flere ålegræsskud i Horsens Fjord.

Af Birgitte Svennevig, , 21-03-2022

Siden 1900 har Danmark mistet 80-90 pct. af de marine bede af ålegræs, som voksede langs vores kyster og i fjorde.

Det er ikke alene skidt for de fisk og andre dyr, der har brug for ålegræsset som habitat; det er også skidt for klimaet, for ålegræs er nemlig effektivt til at binde og lagre kulstof.

Derfor arbejder biologer fra Syddansk Universitet med at undersøge, om man kan bringe ålegræsset tilbage til Danmark. Deres arbejde har også betydning for andre arter af havgræsser, som lider samme skæbne andre steder i verden.

Vokser som skvalderkål

Senest har et forskerhold med Troels Lange fra Biologisk Institut i spidsen gennemført et forsøg med udplantning af små, nye ålegræs-skud i Horsens Fjord. Og det er gået over al forventning, fortæller Troels Lange, der er postdoc på Biologisk Institut.

- Ålegræsudplantningen har haft en meget markant tilvækst i de første to år efter etablering, og det er over al forventning. Ålegræsset har vitterligt vokset som skvalderkål, og det er nu synligt på luftfoto, fortæller Troels Lange.

Forskerne har plantet 14.400 små nye ålegræsskud ud i Horsens Fjord i et 51x78 meter stort skakternsfelt. To år senere var plantetætheden 70 gange større; ca. 1.005.000 ålegræsskud på området. Derudover voksede selve ålegræsarealet indenfor skakternsfeltet ca. 30 pct. i udbredelse: fra 768 kvadratmeter til 1282 kvadratmeter.

Det duer ikke at så ålegræs

I betragtning af, hvor vigtigt ålegræs er for både biodiversitet og lagring af kulstof, er der gennem årene gjort flere forsøg på at restaurere ålegræsbede.

Andre forskere har fx forsøgt at så ålegræs; det er en plante, som man kan så med frø ligesom man sår græs på landjorden. Men succeserne har været begrænset:

- I sådanne forsøg har man mistet op til 99,9 pct. af frøene, så i dag er der mere fokus på udplantning af skud, siger Troels Lange.

Vejle Fjord og Lunkebugten er også med

Men selv det er også en vanskelig opgave, pointerer han:

- Hvis man ikke forbereder en udplantning omhyggeligt og sørger for at vælge egnede lokationer, vil det med stor sandsynlighed gå galt. Vi kan også se, at større områder med mindst 5.000-10.000 udplantninger har bedre chance for at klare sig end mindre områder.

Forskerholdet er i gang med lignende forsøg to andre steder i Vejle Fjord og et sted i Lunkebugten på Tåsinge. Der er udplantet 84.000 nye skud i Vejle Fjord på et 3,43 hektar stort område.

Mød forskeren

Troels Lange er postdoc på Biologisk Institut. Hans forskningsinteresser omfatter marin naturgenopretning og undersøgelser af habitaternes gavnlige økosystemtjenester.

Kontakt

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 21.03.2022