
Projekt CODICUM er officielt i gang
I dag går projektet Codicum-projektet officielt i luften. Projektet er finansieret med en ERC synergy-bevilling om middelalderboghistorie og er ledet af fire nordiske PI’s. Lars Boje Mortensen fra Centre for Medieval Literature skal lede en arbejdspakke om manuskriptfragmenter som tekstarv.
“It feels like being in an intellectual candy store” – sådan lyder videbegær og begejstring i en og samme sætning.
Citatet er fra professor Tuomas Heikkilä fra Universitetet i Helsinki, som i dag kan fejre CODICUM-projektets start sammen med professor Lars Boje Mortensen, SDU, professor Åslaug Ommundsen, Universitetet i Bergen og professor Matthew Collins, Københavns Universitet.
Hvordan blev bøger og ideer delt i middelalderens Europa? Hvilke hemmeligheder afslører middelalderlige manuskriptfragmenter om livet i Nordeuropa i middelalderen?
Det er nogle af de spørgsmål, som CODICUM-teamet skal arbejde på at besvare i løbet af de næste seks år. Det internationale team af eksperter har fået tildelt et ERC Synergy Grant på 97 millioner kroner til at undersøge over 50.000 fragmenter af bøger fra Middelalderen.
Læs mere om bevillingen her.
Læs mere og få opdateringer på projektets hjemmeside www.codicum.eu
Foto: Fra venstre: Lars Boje Mortensen, Tuomas Heikkilä, Matthew Collins og Åslaug Ommundsen. Fotograf: Claes Gejrot.