Skip to main content
DA / EN

Cita Nørgård

Specialkonsulent, universitetspædagogik

Telefon: +45 6550 4131
Email: cnorgaard@sdu.dk

Baggrund: Biolog. Har undervist i hele mit arbejdsliv og underviser i dag i ”teaching and learning in higher education”. 

Jeg er særligt optaget af laboratorieundervisning og undervisning i uformelle læringsmiljøer, undervisningsmetodikker, uddannelsesudvikling og uvikling af universitetsuddannelser. Generelt arbejder jeg med en bred tilgang til didaktiske emner, som inddrager underviseroptikker, studenteroptikker og eksterne parter. Jg har en stor interesse i at udforske mulighederne i at nuancere metodevalg i undervisning.  

Når jeg yder support, foregår det på mange måder: 
Jeg har udviklet ressourcesider som f.eks. et metodekatalog på SDU, hjælp til undervisere med øvelseshold, uddannelsesudviklingsprocesser, startskud til nye undervisere. Disse kan tilgås via sdu universitetspædagogiks hjemmeside under ressourcer. 

Jeg afholder kurser for nye ansatte og instruktorer, efteruddannelseskurser indenfor uddannelsesudvikling og laboratorieundervisning. Min konsulentvirksomhed er ofte 1:1 sparring med undervisere, tema workshops med undervisergrupper, sparring med lokale konsulenter og ledelsesniveau på fakulteter angående undervisningsrelaterede problematikker lige fra strateginiveau til implementering af særlige tiltag generelt og på specifikke uddannelser. Jeg supporterer også netværk som Science Education Hub og er bindeled mellem praksis og initiativer indenfor uddannelsesforskning særligt USE projektet.