Bevilling
Syv SUND-forskere får eftertragtede forskningsbevillinger
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt årets bevillinger under DFF-Forskningsprojekt1. Syv forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er blandt modtagerne og får tilsammen 23,8 millioner kroner til deres forskningsprojekter.
Kan PFAS øge risikoen for Parkinsons sygdom og Alzheimers? Kan en blodprøve afsløre åreforkalkning, før sygdommen giver symptomer? Og kan kunstig intelligens gøre screening for livmoderhalskræft mere præcis?
Det er nogle af de spørgsmål, som forskere fra Syddansk Universitet nu får mulighed for at undersøge med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
De syv bevillinger er en del af en samlet uddeling på mere end 584 millioner kroner til 167 forskningsprojekter under DFF-Forskningsprojekt1. Bevillingerne skal give forskere mulighed for at forfølge deres egne forskningsidéer og skabe ny viden på tværs af videnskabelige områder.
Læs mere hos Danmarks Frie Forskningsfond
Læs mere om SUND-projekterne her:
BANF1 regulates osteogenic competence and is a candidate anabolic target in bone
Bevilling: 3.647.520 kr.
Osteoporose og aldersrelateret knogletab er en væsentlig årsag til knoglebrud, smerter og tab af selvstændighed. Nuværende behandlinger bremser hovedsageligt nedbrydningen af knoglevæv, mens kun få behandlinger aktivt stimulerer dannelsen af ny knogle.
Projektet undersøger proteinet BANF1, som ifølge forskernes foreløbige resultater er særligt aktivt i knogledannende celler og kan være vigtigt for deres evne til at danne ny knogle.
Ved hjælp af genetiske musemodeller, humane stamcellesystemer og bioinformatiske analyser vil forskerne undersøge, hvordan BANF1 regulerer knogledannende celler, og om øget aktivitet kan stimulere knogledannelse. Resultaterne kan danne grundlag for fremtidige behandlinger af osteoporose og aldersrelaterede knoglesygdomme.
Individualized cervical cancer screening – using big data and artificial intelligence
Bevilling: 3.440.240 kr.
Screening har reduceret forekomsten af livmoderhalskræft, men mange kvinder oplever konsekvenserne af screeningsprogrammet, fordi det er nødvendigt at behandle mange forstadier for at forebygge ét kræfttilfælde.
Projektet skal udvikle en matematisk model ved hjælp af kunstig intelligens, der kan forudsige den enkelte kvindes risiko for at få forstadier til kræft. Modellen skal blandt andet bruge oplysninger fra danske registre om vaccinationsstatus, alder og tidligere screeningsprøver.
Forskerne forventer, at individualiseret screening kan forbedre beskyttelsen mod kræft og samtidig mindske antallet af unødvendige undersøgelser.
Advancing Atherosclerosis Detection via the Development of a Plaque-Supervised Plasma Proteomic Signature
Bevilling: 2.868.180 kr.
Projektet har til formål at gøre det muligt at opdage skjult hjerte-kar-sygdom tidligere ved hjælp af en simpel blodprøve. I dag udvikler mange åreforkalkning uden symptomer, og sygdommen opdages ofte først, når den fører til alvorlige hændelser som blodpropper.
Forskerne vil udvikle en ny metode, der kan måle små mængder af proteiner fra syge blodkar i blodet. Ved at analysere prøver fra et stort dansk kardiovaskulært screeningsstudie håber de at finde en særlig proteinsignatur for åreforkalkning.
Hvis projektet lykkes, kan det føre til nye og bedre blodprøver til screening og overvågning af hjerte-kar-sygdomme.
Functional Genomics of Premature Birth and Birth Weight and Its Relation to Later-life Health and Disease
Bevilling: 3.671.908 kr.
At blive født for tidligt eller med lav fødselsvægt øger risikoen for diabetes, hjerte-kar-sygdomme og neurologiske lidelser senere i livet, men vi ved stadig ikke helt hvorfor.
Projektet undersøger, om ugunstige forhold i livmoderen efterlader varige molekylære aftryk i kroppen, som kan måles mange år senere og være med til at forklare forskelle i sundhed og aldring.
Forskerne anvender data fra Det Danske Tvillingeregister og flere internationale undersøgelser med blodprøver fra 2.200 tvillinger og 5.000 enkeltfødte. Ved at studere tvillingepar, der var forskellige i fødselsvægt, kan de identificere de langsigtede biologiske konsekvenser af tidlige livsbetingelser.
Resultaterne kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan sundhed formes gennem hele livet.
Exploring the role of environmental PFAS in alpha-synuclein aggregation
Bevilling: 3.587.339 kr.
Nye studier viser, at PFAS kan krydse den beskyttende blod-hjerne-barriere, ophobe sig i hjernevævet og påvirke nervecellernes kommunikation. På nuværende tidspunkt ved vi dog ikke, om stofferne også bidrager til udviklingen af Parkinsons sygdom.
Projektet undersøger, om der kan være en sammenhæng mellem eksponering for PFAS og udviklingen af Parkinsons sygdom. Ved hjælp af humane stamcellemodeller og hjernesamlingen på Syddansk Universitet, som indeholder godt 90 hjerner fra afdøde parkinsonpatienter, vil forskerne undersøge, hvordan PFAS-forbindelser påvirker hjernecellernes funktion.
Studiet vil især have fokus på ophobningen af proteinet α-synuklein, som spiller en central rolle i udviklingen af Parkinsons sygdom.
Decoding liver X receptor (LXR) induced epithelial memory in intestinal regeneration and tumorigenesis
Bevilling: 3.672.000 kr.
Tarmen har en bemærkelsesværdig evne til at reparere sig selv efter skade eller betændelse. Ved sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom (IBD) er denne reparationsproces ofte utilstrækkelig. Samtidig kan reparationsmekanismer, når de bliver overaktive, fremme kræft.
Forskerne har identificeret en molekylær kontakt, lever X-receptoren (LXR), som kan stimulere tarmreparation og samtidig holde kræftrisikoen i skak. Selv en kortvarig aktivering efterlader et varigt "minde" i tarmslimhinden, som fortsætter med at fremme reparationen.
Projektet skal undersøge, hvordan denne hukommelse fungerer, hvor længe den varer, og om den er sikker på lang sigt. Forskerne vil også afprøve et nyudviklet lægemiddel, der aktiverer LXR specifikt i tarmen.
Resultaterne kan danne grundlag for nye behandlinger, der udnytter tarmens egen hukommelse til varig heling ved inflammatorisk tarmsygdom.
Per- and polyfluoroalkyl substances (PFAS) and risk of neurodegenerative diseases a longterm follow-up in the Danish Diet, Cancer and Health cohort
Bevilling: 2.867.227 kr.
Årsagerne til mange tilfælde af Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom er stadig ukendte og kan blandt andet skyldes miljøfaktorer som PFAS. Stofferne kan måles i blodet hos næsten alle mennesker og er mistænkt for at være neurotoksiske.
Projektet undersøger sammenhængen mellem udsættelse for PFAS og risikoen for Alzheimers og Parkinsons sygdom i den generelle danske befolkning. Forskerne vil anvende data fra den danske Kost, Kræft og Helbred-kohorte, hvor PFAS måles i blodprøver indsamlet i 1993-1997, og sammenligne eksponeringen blandt personer med og uden sygdommene.
Resultaterne vil blive stillet til rådighed for reguleringsformål, da nogle tilfælde af Alzheimers og Parkinsons sygdom potentielt vil kunne forebygges.