Store geografiske forskelle i psykiatriske diagnoser blandt børn og unge

Hvor mange børn og unge får registreret en psykiatrisk diagnose, og hvor mange får medicin mod psykiske lidelser, såkaldt psykofarmaka? Det varierer alt efter hvor i Danmark de bor. Det viser et nyt landsdækkende studie fra Syddansk Universitet. Her har forskerne undersøgt tidsmæssige og geografiske variationer i psykiatriske diagnoser og brugen af psykofarmaka blandt knap tre millioner børn, unge og unge voksne i alderen 0-24 år fra 2010 til 2025. Forskerne har samtidig udviklet onlineværktøjet BUP-stat, hvor alle interesserede kan undersøge udviklingen og sammenligne tallene på tværs af landet. Studiet bygger på registrerede diagnoser og recepter, der er indløst på apoteker.

Store forskelle mellem kommuner

Et af de tydeligste eksempler på geografisk variation findes inden for autisme. Andelen af børn og unge voksne, der på et tidspunkt har fået registreret en autismediagnose, er i nogle kommuner mere end fire gange højere end i andre.

Også brugen af psykofarmaka varierer på tværs af landet. Det ses blandt andet for ADHD-lægemidlet atomoxetin (som dog ikke er førstevalgsbehandling), hvor der i nogle områder er mere end tre gange så mange børn og unge, der indløser recept på medicinen, end i andre områder.

Studiet viser ikke, hvorfor forskellene opstår, men kun antallet og udviklingen. Forskellene kan blandt andet hænge sammen med forskelle i befolkningens behov og sociale forhold, adgangen til udredning og behandling eller lokale forskelle i praksis.

Studiet siger heller ikke noget om, hvad det rigtige niveau for diagnoser og medicinbrug er. Både et lavt og et højt niveau kan være det optimale, men det optimale niveau ligger formentlig oftest et sted midt imellem.

- I et forholdsvis lille land med gratis sundhedsvæsen og de samme overordnede retningslinjer skulle man forvente, at et barn med de samme udfordringer møder nogenlunde det samme system, uanset hvor det bor. Når vi i stedet ser, at andelen med en autismediagnose er fire gange højere i nogle kommuner end i andre, er der spørgsmål, vi bliver nødt til at stille. Tallene giver ikke svaret, men de viser, hvor vi skal begynde at lede, siger Anton Pottegård, professor i brug af lægemidler og sidsteforfatter på studiet, Syddansk Universitet.

Stigende forekomst af ADHD og autisme

Ud over de geografiske forskelle viser studiet, at den registrerede forekomst af en række psykiatriske diagnoser og brugen af flere typer medicin er steget de seneste 16 år.

Stigningen er særligt tydelig for ADHD og autisme, som diagnosticeres hos en væsentligt større andel af børn og unge end tidligere. Også brugen af melatonin, som blandt andet anvendes ved søvnproblemer, er steget markant.

Udviklingen ligger i forlængelse af tidligere dansk og international forskning, som også har vist en stigende forekomst af registrerede psykiatriske diagnoser og en øget brug af psykofarmaka blandt børn og unge.

- Flere andre studier har vist en stigning i antallet af psykiatriske diagnoser og i brugen af psykofarmaka blandt børn og unge. Det nye er, at vi for første gang har det hele samlet i ét studie og i et offentligt tilgængeligt værktøj: alle årene fra 2010 til 2025, alle geografiske niveauer samt både diagnoser og medicin. Det gør det muligt at se mere generelle mønstre på tværs, som man ikke kan se, når man kun kigger på ét lægemiddel eller én diagnose ad gangen, siger Heidi Sonne, ph.d.-studerende og førsteforfatter på studiet, Syddansk Universitet.

Tallene kan dog ikke i sig selv vise, om flere børn og unge har udviklet psykiske lidelser. Udviklingen kan også være påvirket af ændringer i adgangen til udredning og behandling samt af, hvor mange der bliver undersøgt og får stillet en diagnose.

Nyt værktøj gør tallene tilgængelige for alle

BUP-stat er udviklet af Syddansk Universitet og Bedst for Os i samarbejde som en del af FREMSUND, et forsknings-, innovations- og uddannelsesprogram på Syddansk Universitet, der arbejder for datadrevet ledelse i sundhedsvæsenet.

BUP-stat er et interaktivt onlineværktøj, der samler resultaterne af studiet og gør det muligt at undersøge udviklingen på tværs af Danmark.

I værktøjet kan brugerne følge udviklingen fra 2010 til 2025, undersøge forskelle mellem aldersgrupper og køn samt sammenligne forekomsten af diagnoser og brugen af medicin på tværs af regioner, sundhedsråd og kommuner.

Det er også muligt at se, hvilke diagnoser og lægemidler der varierer mest geografisk, samt undersøge, hvilke lægegrupper (for eksempel praktiserende læger og speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri) der udskriver medicinen, og hvilke behandlingsårsager der er registreret.

- Vi har gjort BUP-stat offentligt tilgængeligt, fordi tallene er relevante for langt flere end blot forskere. Vi håber, at klinikere, kommuner og regioner kan bruge værktøjet til at se, hvordan deres eget område ligger i forhold til resten af landet, og at det kan være et udgangspunkt for dialog om udredning og behandling af børn og unge, siger Anton Pottegård.

Værktøjet kan tilgås på bupstat.sdu.dk.

Forskellene kan undersøges nærmere

Studiet bygger på oplysninger fra danske sundhedsregistre om i alt 2.930.744 personer i alderen 0-24 år, der har boet i Danmark i perioden 2010-2025. I de geografiske sammenligninger har de taget højde for forskelle i befolkningernes alders- og kønssammensætning.

Undersøgelsen er beskrivende. Den kan derfor vise, hvor og hvornår der er forskelle, men ikke forklare årsagerne eller sige noget om, hvad der er det rigtige niveau. Desuden indgår psykiatriske diagnoser stillet i almen praksis og hos praktiserende speciallæger uden aftale med regionerne ikke i diagnoseregistret, ligesom medicin givet under indlæggelse ikke indgår i receptdata. Tallene er derfor ikke en fuldstændig opgørelse af alle diagnoser og al behandling.

Forskerne peger på, at kortlægningen kan danne grundlag for yderligere undersøgelser af blandt andet adgang til behandling, lokale forhold og forskelle i klinisk praksis. BUP-stat gør det samtidig muligt at følge udviklingen over tid.