Åndenød er et overset problem - forskere efterlyser nye løsninger
Åndenød påvirker hverdagen for mange mennesker med kronisk sygdom. Nu peger internationale eksperter, heriblandt en forsker fra Syddansk Universitet, på behovet for bedre undersøgelse og behandling af åndenød.
Omkring 40 procent af voksne med kronisk sygdom oplever åndenød. Det kan have store konsekvenser for både livskvalitet og dagligdag, men åndenød har længe været et relativt overset forskningsområde.
I et position paper i det videnskabelige tidsskrift ”The Lancet Respiratory Medicine” samler en international gruppe forskere og eksperter den nyeste viden om åndenød og peger på, hvor der er behov for mere forskning og nye løsninger.
Hvad er et position paper?
Et position paper er en videnskabelig artikel, hvor forskere og eksperter sammenfatter eksisterende viden og fremlægger deres faglige vurderinger og anbefalinger. Formålet er at pege på videnshuller, behov for ny forskning og eventuelle ændringer i klinisk praksis.
Blandt medforfatterne er Ingeborg Farver-Vestergaard, lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet.
- Åndenød er et meget overset problem forbundet med flere forskellige sygdomme og lidelser – særligt lungesygdomme som for eksempel KOL. Det har også været relativt underbelyst forskningsmæssigt, men der sker meget på området for tiden, og det kan man blive klogere på i vores position paper, forklarer Ingeborg Farver-Vestergaard.
Behov for en bredere tilgang til åndenød
Forskerne fremhæver, at åndenød er et komplekst symptom, som både hænger sammen med kroppens fysiske tilstand og hjernens bearbejdning af signaler fra kroppen.
Hvad er KOL?
KOL er en kronisk lungesygdom, som gør det svært at trække vejret. Typiske symptomer er åndenød, hoste og træthed.
Sygdommen skyldes ofte rygning, men kan også hænge sammen med luftforurening eller påvirkning fra støv og kemikalier.
KOL kan ikke helbredes, men behandling og støtte kan forbedre livskvaliteten. Mange mennesker med KOL oplever også angst, depression og social isolation.
Derfor er der behov for en bredere tilgang til behandling. Artiklen peger blandt andet på betydningen af ikke-medicinske behandlinger og sundhedstilbud, der fokuserer på åndenød på tværs af forskellige sygdomme.
Ny teknologi skal undersøge åndenød i hverdagen
Et af de områder, som forskerne fremhæver som særligt vigtigt, er udviklingen af bedre metoder til at undersøge åndenød i patienternes almindelige hverdag.
Det arbejder Ingeborg Farver-Vestergaard allerede med på SDU. Sammen med forskere fra Mads Clausen Instituttet i Sønderborg er hun i gang med at udvikle en ny teknologi, hvor sensorer, der måler biologiske data, og bærbare kameraer skal bruges til at følge med i, hvordan åndenøden påvirker dagligdagen hos patienter med KOL i deres eget hjem.
- Mange mennesker oplever, at åndenøden er allerværst, når de er alene, og ikke føler, de har kontrol over situationen. Men de oplevelser kan man ikke opfange præcist nok i et laboratorie eller ved et hospitalsbesøg. Så hvis vi skal hjælpe mennesker med åndenød bedst muligt, skal vi have mere viden om, hvordan åndenøden opstår og udvikler sig i deres virkelige liv, forklarer Ingeborg Farver-Vestergaard.
Projektet er et af fem innovationsprojekter, der har fået støtte fra Region Syddanmarks Innovationspulje i 2026.
Om artiklen
“Breathlessness mechanisms, measurement, and management in adults: evidence update on behalf of The Dyspnoea Society”
Artiklen er et internationalt position paper (Research Statement), udarbejdet på vegne af The Dyspnoea Society. Den sammenfatter den nyeste videnskabelige viden om mekanismerne bag åndenød, metoder til at måle åndenød og mulighederne for behandling. På baggrund af den eksisterende forskning udpeger forfatterne desuden centrale forskningsbehov for det kommende årti.
Artiklen præsenterer således ikke resultater fra ét nyt forskningsstudie, men giver et samlet overblik over forskningsfeltet og anbefalinger til den fremtidige udvikling.
Læs artiklen: “Breathlessness mechanisms, measurement, and management in adults: evidence update on behalf of The Dyspnoea Society” i “The Lancet Respiratory Medicine”: DOI: 10.1016/S2213-2600(26)00279-1
Mød forskeren
Ingeborg Farver-Vestergaard er psykolog og lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning og Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus.