46 millioner kroner til forskning i bedre behandling og patientforløb
Syv forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet har modtaget i alt 46,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til projekter, der skal styrke den patientnære forskning.
Hvordan kan man forebygge langvarige rygsmerter, finde den bedste behandling til patienter med kronisk tarmsygdom og mindske risikoen for infektioner hos patienter med hjerneskade?
Det er nogle af de spørgsmål, som forskere fra Syddansk Universitet skal undersøge med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
De syv bevillinger er en del af en samlet uddeling på 192 millioner kroner til 32 forskningsprojekter under temaet ’Klinisk og uafhængig forskning’. Formålet er at styrke den patientnære forskning og skabe ny viden, der kan forbedre behandling og patientforløb.
Læs mere hos Danmarks Frie Forskningsfond
Læs mere om SUND-projekterne her:
Patient-derived epithelial-immune-stromal multicellular models for precision-guided biologic therapy in ulcerative colitis
Bevilling: 6.827.340 kr.
Colitis ulcerosa er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som forekommer hos 40.000 danskere og kræver livslang behandling. Selvom der findes effektive lægemidler, har læger i dag ingen sikker metode til at forudsige, hvilken behandling der virker bedst for den enkelte patient.
Projektet udvikler en personlig laboratoriemodel baseret på vævsprøver taget ved en almindelig kikkertundersøgelse af tarmen. Modellerne udsættes for forskellige lægemidler uden for kroppen for at undersøge, om deres effekt afspejler patientens faktiske behandlingsresultat. Målet er at afklare, om modellerne kan forudsige behandlingseffekten og danne grundlag for mere præcis og individuel behandling.
Continuity in COPD care pathways: Strengthening shared decision making across sectors
Bevilling: 5.885.830 kr.
Mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) får ofte hjælp fra flere dele af sundhedsvæsenet, herunder hospital, almen praksis, kommunale tilbud, rehabilitering og hjemmepleje. Det kan gøre sygdomsforløbet svært at overskue.
Projektet undersøger, hvordan mennesker med KOL og deres pårørende kan blive mere meningsfuldt inddraget i beslutninger gennem hele sygdomsforløbet. Projektet tager udgangspunkt i fælles beslutningstagning, hvor patient og sundhedsprofessionel træffer beslutninger sammen ud fra både faglig viden og det, der er vigtigt for den enkelte patient. Der udvikles konkrete modeller for bedre samarbejde på tværs af sektorer, som efterfølgende afprøves i virkelige KOL-forløb.
ICD-11 Adjustment Disorder: Psychometric, epidemiological, and clinical preparations for a stress response continuum
Bevilling: 6.674.440 kr.
Tilpasningsforstyrrelse (AjD) er en af de mest anvendte diagnoser i primær- og sekundærsektoren, men årsager, forløb og behandling af lidelsen er dårligt forstået. Den seneste revision af International Classification of Diseases (ICD-11) har præciseret de diagnostiske kriterier og flyttet lidelsen til et nyt kapitel af stressrelaterede lidelser sammen med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og kompleks PTSD.
Projektet skal teste hypotesen om et stress-respons-kontinuum på tværs af lidelserne, validere et brugervenligt screeningsværktøj til den nye diagnose og undersøge anvendeligheden af diagnoserne i klinisk praksis.
Acute severe ulcerative colitis: towards contemporary stratification and steroid-free treatment
Bevilling: 5.580.635 kr.
Svær colitis ulcerosa er en livstruende opblussen af en kronisk tarmsygdom, som kræver akut behandling på hospital. Omkring halvdelen af patienterne har ikke effekt af standardbehandlingen med højdosis binyrebarkhormon, som samtidig kan give alvorlige bivirkninger.
Projektet skal undersøge, om behandlingen kan forbedres ved i højere grad at tilpasse den til den enkelte patient. Et af studierne vil teste en ny strategi, hvor man starter behandling med moderne, målrettede lægemidler i stedet for steroid, med det formål at opnå mindst lige så god effekt, men med færre bivirkninger.
Low Back Pain – Multi-system Processes Underlying Pain Trajectories
Bevilling: 7.195.536 kr.
Lænderygsmerter er en af de mest almindelige årsager til nedsat livskvalitet. Nogle kommer sig hurtigt, mens andre udvikler langvarige problemer, som påvirker hverdagen, arbejdslivet og trivslen. Vi ved stadig for lidt om, hvorfor mennesker med samme type rygsmerter får så forskellige forløb.
I projektet følges en stor gruppe voksne over tid via en app på deres smartphone. Deltagerne registrerer løbende oplysninger om smerter, søvn, stress, humør og daglige aktiviteter. Målet er at forstå, hvilke ændringer der fører til bedring hos nogle mennesker, mens andre udvikler vedvarende smerter, og identificere tidlige tegn på, at et smerteforløb er ved at blive langvarigt.
REPLAN: Resurfacing versus Non-resurfacing of the Patella in Contemporary Total Knee Arthroplasty - A national multicenter randomized trial to resolve a persistent clinical controversy
Bevilling: 7.056.080 kr.
Hvert år får over 10.000 danskere indsat et kunstigt knæ. Men op til hver fjerde patient oplever vedvarende knæsmerter efter operationen, typisk omkring knæskallen.
REPLAN-projektet skal undersøge, om knæskallens bagside skal udskiftes samtidig med resten af knæleddet. Det er verdens største lodtrækningsstudie nogensinde på området, hvor 1.990 patienter fordeles tilfældigt til enten udskiftning af knæskallens bagside eller ingen udskiftning. Efter ét år måles patienternes knæsmerter, tilfredshed samt risiko for reoperationer og komplikationer.
The ORBIT Trial: Targeting the oral reservoir to support infection prevention in hospitalized patients with acquired brain injury
Bevilling: 6.964.902 kr.
Mange indlagte patienter med erhvervet hjerneskade kan ikke selv holde munden ren på grund af synkebesvær, nedsat opmærksomhed, svækkelse eller afhængighed af plejepersonale. Når mundplejen bliver udfordret, kan plak og bakterier hurtigt ophobe sig i munden og øge risikoen for lungebetændelse og andre komplikationer.
ORBIT-studiet undersøger, om en struktureret mundplejeprotokol kan forbedre mundsundheden og mindske infektionsrelateret risiko hos patienter i neurorehabilitering. Projektet undersøger også, om protokollen kan anvendes uden at øge arbejdsbyrden på travle hospitalsafdelinger.