Min forskning: En ph.d. fortæller
Trine Ahlmann Pedersen
Projektet undersøger, hvorvidt fælles beslutningstagning støttet af beslutningshjælpeværktøjer kan forbedre beslutningskvaliteten for patienter med svær slidgigt i hofte eller knæ.
Hvad er titlen på din afhandling?
Empowering Patients with Hip and Knee Osteoarthritis: The Impact of In-Consult Patient Decision Aids on Decision Quality and Patient Involvement - The PATI Study.
På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS).
Hvem var din hovedvejleder?
Claus Varnum, professor, ledende overlæge og forskningsleder på Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus.
Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?
PATient Involvement (PATI) studiet undersøgte, hvorvidt fælles beslutningstagning støttet af beslutningshjælpeværktøjer kan forbedre beslutningskvaliteten for patienter med svær slidgigt i hofte eller knæ.
Hvad fandt du ud af?
Beslutningshjælpeværktøj blev generelt positivt modtaget men forbedrede ikke beslutningskvaliteten eller patientinddragelsen sammenlignet med standardkonsultation hos denne patientgruppe. Mange patienter havde allerede truffet beslutning om behandlingen inden konsultationen, hvilket begrænsede effekten af værktøjerne. En tidligere introduktion af beslutningshjælpeværktøjer i patientforløbet kan muligvis øge deres effekt.Hvordan gjorde du det?
Ph.d.-projektet var designet som en institutionel etnografi og bestod af fire delstudier, der belyste forskellige aspekter af forløbskoordination. Delstudie 1 var en introducerende litteraturgennemgang, som kortlagde eksisterende beskrivelser af forløbskoordinerende aktiviteter.
Delstudie 2 udgjorde en institutionel etnografisk analyse af den koordinerende praksis i udvalgte dele af sundheds- og beskæftigelsessystemet, herunder en somatisk hospitalsafdeling, en voksenpsykiatrisk afdeling, tre teams i børne- og ungdomspsykiatrien, en kommunal jobcenterafdeling og en almen praksis. Delstudie 3 bestod af en institutionel etnografisk tekstanalyse af en tværsektorielle informationsudveksling, mens delstudie 4 byggede på fokusgrupper med fagprofessionelle og undersøgte deres oplevelser af koordination på tværs af sektorer og specialer.
Hvordan gjorde du det (metode)?
Afhandlingen bygger på et mixed-methods design med fire hovedstudier. Studie I oversatte og validerede Hip and Knee Decision Quality Instrument (HK-DQI) til dansk. Studie II brugte kvalitative interviews med patienter, pårørende og ortopædkirurger til at identificere faktorer, der påvirker beslutningstagning. Studie III udviklede og testede to beslutningshjælpeværktøjer i samarbejde med en tværfaglig styregruppe bestående af patienter og kliniske eksperter. Studie IV evaluerede effekten af værktøjerne i et multicenter, klynge-randomiseret forsøg med 20 ortopædkirurger og 581 patienter, der blev randomiseret til beslutningshjælpeværktøj (n=272) eller standardkonsultation (n=309). Opfølgningsstudier undersøger desuden effekten på patientrapporterede resultater efter tre og tolv måneder.
Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?
Mange patienter havde allerede truffet beslutning om deres behandling inden konsultationen, hvilket begrænsede effekten af beslutningshjælpeværktøjerne. For at få mest ud af fælles beslutningstagning bør sådanne værktøjer til patienter med svær slidgigt i hofte eller knæ introduceres tidligere i patientforløbet og tilpasses både patienternes behov og klinikkens arbejdsgange. Resultaterne tyder på, at en tidligere brug af værktøjerne, fx hos den praktiserende læge, kan øge deres effekt og sikre bedre sammenhæng mellem patientens ønsker, beslutningsprocessen og behandlingsvalget for denne patientgruppe.
Hvornår forsvarer/forsvarede du din afhandling?
Den 29 august 2025 kl. 15-17.