Nicoline Daugaard

Hvad er titlen på din afhandling?

Fibrinogen og risiko for iskæmisk stroke hos patienter med type 2 diabetes (T2D).

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Institut for Regional Sundhedsforskning, Enheden for Tromboseforskning, Klinisk Biokemisk Afsnit, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital

Hvem var din hovedvejleder?

Anna-Marie Bloch Münster

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Vi undersøgte, hvordan fibrinogen og tre fibrinogenvarianter samt fibrinclottets egenskaber associeres med risiko for stroke hos patienter med ny-diagnosticeret T2D.

Hvordan gjorde du det (metode)?

Patienter, der var registreret i databasen ”Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2 Diabetes (DD2)” mellem 2010 og 2017, blev inkluderet i en nested case-control-undersøgelse. DD2-kohorten inkluderer patienter med ny-diagnosticeret T2D, og kohorten blev fulgt i danske registre for udvikling af iskæmisk stroke. I alt blev 144 patienter, der udviklede stroke, matchet med 144 patienter, der ikke udviklede stroke.

Blodprøver indsamlet ved inklusion i DD2 blev analyseret for total fibrinogen og fibrinogenvarianter (sialyleret fibrinogen (denne metode udviklede jeg selv), fibrinogen αE og fibrinogen γ′) vha. ELISA. Clot egenskaber af in vitro dannede fibrinclots blev analyseret ved hjælp af turbiditet: stejleste del af koaglets lyse-kurven (Vmax), maksimal absorbans (MA), fibrinclottets lyse, overordnet hæmostasepotentiale (OHP), fiberdiameter og fiberdensitet.

Total fibrinogen, fibrinogenvarianter og fibrinclottets egenskaber blev sammenlignet mellem T2D patienter med og uden stroke, og logistisk regression blev brugt til at beskrive den prospektive sammenhæng med risikoen for iskæmisk stroke.

Hvad fandt du ud af?

Hos patienter med ny-diagnosticeret T2D var total fibrinogen, absolutte niveauer af fibrinogen γ′ og sialyleret fibrinogen og flere af fibrinclottets egenskaber (Vmax, MA, OHP, fiberdiameter og fibertæthed) prospektivt associeret med risikoen for iskæmisk stroke. Absolutte niveauer af de tre fibrinogenvarianter (sialyleret fibrinogen, fibrinogen αE og fibrinogen γ′) korrelerede med alle målinger af fibrinclottets egenskaber hos T2D-patienter.

Denne undersøgelse bidrager til litteraturen og antyder, at total fibrinogen, men også fibrinogenvarianter og egenskaber ved det dannede fibrinclot, kan fungere som risikomarkører for iskæmisk stroke hos patienter med ny-diagnosticeret T2D.

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

I dag er det kun muligt i klinikken at måle den totale mængde fibrinogen i en blodprøve, man måler ikke på nogle af fibrinogenvarianterne.

Sialyleret fibrinogen viste sig i dette studie at være stærkere associeret med udviklingen af iskæmisk stroke end total fibrinogen.

Hvis dette kan verificeres i et fremtidigt større studie, har sialyleret fibrinogen potentiale for at blive implementeret som risikomarkør for iskæmisk stroke hos patienter med T2D, eventuelt i en algoritme sammen med andre risikomarkører.

Derved kan der igangsættes forebyggende behandling for de rette patienter til gavn for både patienten og samfundet.