Nadja Bødker Pedersen

Hvad er titlen på din afhandling?

Fibrinogen hos personer med svær overvægt og fedtleversygdom.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Institut for Regional Sundhedsforskning, Enheden for Tromboseforskning, Klinisk Biokemisk Afsnit, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital.

Hvem var din hovedvejleder?

Professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning Else-Marie Bladbjerg.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Vi undersøgte, hvordan fibrinogen og tre fibrinogenvarianter samt fibrindannelse i plasma og levervæv associerer med sværhedsgraden af overvægt og fedtleversygdom.

Hvad fandt du ud af?

Vores resultater viste, at de absolutte niveauer af tre forskellige fibrinogenvarianter (fibrinogen γ’, fibrinogen αE og sialyleret fibrinogen) var positivt associeret med graden af svær overvægt, samt at fibrinclottets egenskaber var mere protrombotiske ved svær overvægt. Derudover var både de absolutte og relative niveauer af fibrinogen αE højere hos personer med mere udtalt fedtleversygdom og leverfibrose, mens fibrinclottets egenskaber var mere antitrombotisk ved sværere fedtleversygdom.

To år efter fedmeoperation så vi et fald i total og sialyleret fibrinogen, mens de relative niveauer af alle tre varianter steg, og vi så, at fibrinclottets egenskaber ændrede sig i en antitrombotisk retning. Slutteligt fandt vi i et lille pilotstudie, at mængden af fibrinaflejringer i leveren steg ved øget BMI, men der var ingen tydelig reduktion efter fedmeoperationen.

Samlet set tyder resultaterne på, at både fibrinogenvarianter og fibrindannelse kan afspejle sygdomsgrad ved svær overvægt og fedtleversygdom. 

Hvordan gjorde du det?

Min forskning bygger på data fra PROMETHEUS studiet, som er et klinisk forskningsprojekt på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Studiet inkluderer personer med svær overvægt (BMI>35 kg/m2), og halvdelen af deltagerne får foretaget en fedmeoperation. Min afhandling består af to delstudier. I det første delstudie (tværsnitsstudie) undersøgte vi 195 deltagere ved baseline, hvor vi tog blodprøver og vævsprøver fra leveren. En delgruppe på 93 deltagere blev fulgt over tid, hvor nogle fik foretaget en fedmeoperation, mens andre ikke blev opereret, og de fik alle foretaget samme undersøgelser ca. 2,5 år efter deres baselineundersøgelse.

Blodprøverne blev analyseret for total fibrinogen og fibrinogenvarianter (fibrinogen γ’ (denne metode udviklede jeg selv, som en del af projektet), fibrinogen αE og sialyleret fibrinogen) ved hjælp af ELISA. For at undersøge fibrindannelsen i plasma, kiggede vi på fibrinclottets egenskaber, som blev analyseret ved hjælp af turbiditet, hvorfra man kan beregne en række parametre, der fortæller om fibrindannelsen, fibrinnetværkets tæthed og hvor hurtigt clottet opløses igen. Vi brugte immunhistokemiske farvemetoder til at undersøge fibrindannelsen i deltagernes levervæv ved hjælp af et antistof, der specifikt farver fibrin.

Vi kiggede derefter på, hvordan fibrinogen, fibrinogenvarianter og fibrindannelsen i plasma og levervæv hænger sammen med sværhedsgraden af overvægt og fedtleversygdom, samt hvordan de blev påvirket af fedmeoperationen.  

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

Mine resultater tyder på, at både fibrinogen og fibrin kan være involveret i udviklingen af fedme og fedtlever. Det kan vise sig at være en nyttig ny brik i puslespillet om fedmens sygdomsmekanismer og bidrage til en bedre forståelse af, hvorfor nogle personer bliver syge, mens andre ikke gør.

Særligt peger mine fund på, at visse fibrinogenvarianter, særligt fibrinogen αE, kan have potentiale som biomarkører for sygdomsgrad ved fedtleversygdom og svær overvægt. Selvom de endnu ikke er klar til klinisk brug, kan de på sigt bidrage til bedre risikovurdering og mere målrettet behandling. Fremtidige studier bør undersøge, om disse varianter kan indgå i prædiktive modeller og dermed hjælpe med at identificere personer med høj risiko for udvikling af svær overvægt og fedtleversygdom, som kan have gavn af tidlig forebyggelse og mere hyppig opfølgning i sundhedsvæsnet.