Min forskning: En ph.d. fortæller
Katrine Sidenius Duus
Projektet undersøger om forskere i samarbejde med supermarkedsaktører kan udvikle og implementere sundhedsfremmende indsatser i danske supermarkeder, målrettet børnefamilier?
Hvad er titlen på din afhandling?
"Health is not the number one priority: Qualitative and ethnographic studies on the development and imple-mentation of health-promoting food retail initiatives in supermarkets"
På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Statens Institut for Folkesundhed, forskningsgruppen Sundhedsfremme og intervention
Hvem var din hovedvejleder?
Rikke Fredenslund Krølner, Seniorforsker og Centerleder
Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?
Kan forskere i samarbejde med supermarkedsaktører udvikle og implementere sundhedsfremmende indsatser i danske supermarkeder, målrettet børnefamilier?
Hvad fandt du ud af?
Jeg fandt at det er vanskeligt særligt grundet forskelle i institutionelle logikker, fx værdier, praksis og sociale strukturer – fx forstod forskere og supermarkedsaktører ’individets frie valg’ på vidt forskellige måder. Derud-over kan opretholdelse af partnerskaber med kommercielle aktører med en stærk markedslogik resultere i, at den videnskabelige evidens træder i baggrunden i udviklingen af indsatser, hvilket mindsker den potentielle virkning af sundhedsfremmende supermarkedsindsatser. Jeg fandt dog også, at det er muligt at implementere sundhedsfremmende indsatser i et supermarked, hvis ejerne og bestyrerne af supermarkeder er villige til det og kunder og andre interessenter bakker op. Derudover fandt jeg at moralske overvejelser påvirker forældres ind-købsadfærd. Forskellige forhold kan dog hindre forældre i at følge det de mener er moralsk korrekt, fx tilgænge-lighed eller økonomi, hvilket for nogle kan udløse negative følelser såsom dårlig samvittighed.
Hvordan gjorde du det?
Jeg brugte kvalitative og etnografiske tilgange, herunder dokumentanalyse, deltagerobservationer under part-nermøder, projektaktiviteter og i et dansk supermarked og interviews med supermarkedsaktører, forskere, kon-sulenter og forældre
Hvordan kan din forskning bruges?
Min forskning bidrager med vigtig viden for udviklingen og implementering af fremtidige sundhedsfremmende indsatser. Samtidig viser min forskning at partnerskaber mellem forskere og kommercielle aktører kan være meget vanskeligt og stiller spørgsmålstegn ved om det altid er en god tilgang når forskere ønsker at løse kom-plekse problemstillinger.
Hvornår forsvarer/forsvarede du din afhandling?
Jeg forsvarer min ph.d. den 13. december 2024