Karin Jeppesen

Hvad er titlen på din afhandling?

Continuous Positive Airway Pressure Therapy for Obstructive Sleep Apnoea: Adherence, Follow-up, and Phenotypes.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.
Akutforskningsenheden, Sygehus Sønderjylland.
Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.

Hvem var din hovedvejleder?

Lektor og konstitueret koordinerende forskningsleder Helene Skjøt-Arkil, ph.d.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Hvor meget bruger patienter med søvnapnø deres CPAP-behandling, og hvilken betydning har opfølgningen?

Hvad fandt du ud af?

Projektet viser, at patienters brug af CPAP-apparater mod søvnapnø ofte fastlægges tidligt i forløbet – allerede inden for de første måneder. Mange patienter kommer hurtigt i gang og bruger apparatet regelmæssigt, mens knap 4 ud af 10 patienter slet ikke får taget behandlingen i brug. Studiet viser også, at faste årlige kontroller ikke fører til bedre langtidsbrug end en model, hvor patienterne selv tager kontakt ved behov. Patienter, som lever i parforhold, har længere uddannelse, er i arbejde og har mere udtalt søvnapnø, bruger oftere CPAP-apparatet, mens patienter med flere samtidige sygdomme og sociale udfordringer oftere ikke bruger behandlingen.

Hvordan gjorde du det?

Studierne i projektet var registerbaserede studier, hvor vi analyserede data fra knap 3.000 patienter med søvnapnø, som blev behandlet med CPAP på søvnklinikkerne i Køge og Sønderborg. Vi brugte daglige oplysninger fra patienternes CPAP-apparater samt data fra nationale sundhedsregistre.

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

Resultaterne kan bidrage til en mere målrettet og fleksibel behandling af søvnapnø. Sundhedsvæsenet kan i højere grad tilpasse opfølgningen til den enkelte patient og bruge ressourcerne dér, hvor behovet er størst – uden at gå på kompromis med kvaliteten af behandlingen.