Skip to main content
DA / EN

Min forskning: En ph.d. fortæller

Carl Johannes Middelboe

Projektet undersøger, hvordan sundhedsudfordringer og institutionelle forhold påvirker arbejdsløse borgeres og frontlinjemedarbejderes oplevelser og interaktioner med arbejdsmarkedsrehabilitering.

Hvad er titlen på din afhandling?

Institutionalised pathways in employment services: An ethnographic study of unemployed citizens’ and frontline professionals’ interactions and experiences with labour market rehabilitation.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Statens Institut for Folkesundhed, forskningsgruppen Social Sundhed.

Hvem var din hovedvejleder?

Professor i Social Sundhed Tine Tjørnhøj-Thomsen.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

I min afhandling undersøgte jeg, hvordan sundhedsudfordringer og institutionelle forhold påvirkede arbejdsløse borgeres og frontlinjemedarbejderes oplevelser og interaktioner med arbejdsmarkedsrehabilitering.

Hvad fandt du ud af, og hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

Afhandlingen tydeliggør helbredsudfordringers primære betydning i beskæftigelsessystemet. Disse indsigter er afgørende for at forstå de indbyrdes forbundne problemstillinger omkring helbred og arbejdsløshed, og betingelserne for at kunne adressere disse i beskæftigelsessystemet.

Hvordan gjorde du det?

Projektet er designet som et etnografisk feltarbejde. Empirisk materiale er generet gennem deltagerobservation i møder og initiativer i et arbejdsmarkedsrehabiliterende initaitiv, kvalitative forløbsinterviews med arbejdsløse borgere og fokusgruppeinterviews med frontlinjeprofessionelle indenfor beskæftigelsesområdet.

Mød forskeren

Carl Johannes Middelboe er tilknyttet Statens Institut for Folkesundhed.

Kontakt

Vil du vide mere?

Læs mere om forskningen fra Statens Institut for Folkesundhed.

Læs mere

Hvornår forsvarer/forsvarede du din afhandling?

Onsdag den 17. juni 2026.

Kommende ph.d.-forsvar

Redaktionen afsluttet: 09.06.2026