Camilla Frosch Holmager Sloth

Hvad er titlen på din afhandling?

Sustainable Quality Improvement in Hospitals: Relational Processes and Natural Integration in Practice.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Enheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, i samarbejde med Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Hvem var din hovedvejleder?

Charlotte Overgaard, professor ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og leder af Enheden for Sundhedsfremme, SDU.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Hvad skal der til, for at kvalitetsforbedringer ikke bare bliver projekter, men bliver en varig del af den kliniske hverdag?

Hvad fandt du ud af?

Afhandlingen viser, at gode metoder og organisatoriske rammer ikke er nok i sig selv. Ledelse, ressourcer, kompetencer og samarbejde er vigtige, men de skal omsættes i den lokale hverdag.

Den lokale kultur har betydning for, hvordan forbedringsarbejdet bliver forstået og udført. Samtidig spiller relationer, dialog, koordinering, involvering, lokal tilpasning og fælles læring en vigtig rolle for, om forbedringer bliver integreret i den daglige praksis.

Når forbedringsarbejdet efterhånden bliver en naturlig del af rutiner, professionelle roller og klinisk problemløsning, er det et tegn på, at forbedringen er blevet en varig del af praksis.

Hvordan gjorde du det?

Afhandlingen består af tre sammenhængende studier med forskellige metodiske tilgange.

Først blev den eksisterende forskning kortlagt systematisk for at identificere centrale organisatoriske betingelser for kvalitetsforbedring.

Derefter blev disse indsigter undersøgt nærmere i et kvalitativt casestudie med interviews og dokumentanalyse for at forstå, hvordan de kommer til udtryk i forskellige kliniske kontekster.

Til sidst blev erfaringer fra eksperter i kvalitetsforbedring inddraget for at omsætte den samlede viden til en mere praksisorienteret ramme og konkrete anbefalinger.

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

Et centralt klinisk bidrag er CARE-modellen og de tilhørende praksisorienterede anbefalinger.

De kan bruges af kliniske teams og ledere som en refleksionsramme i konkrete forbedringsforløb. Anbefalingerne hjælper med at identificere, hvor der er behov for særlig opmærksomhed, og hvad næste skridt kan være, eksempelvis i forhold til involvering, lokal tilpasning, ledelse samt læring og fremdrift.

Formålet er ikke at skabe endnu en fast model eller opskrift, men at støtte dialogen om, hvad der skal til for at få en konkret forbedring til at fungere og blive integreret i den lokale kliniske hverdag.