Min forskning: En ph.d. fortæller
Amalie Wiben
Projektet undersøger undersøger hvordan rygsygdomme påvirker arbejdsmarkedet, økonomien og adgangen til behandling, især for folk i fysisk krævende job
Hvad er titlen på din afhandling?
"Health economic analysis of back disorders and inequity: Job exposure, access and income"
På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Sundhedstjenesteforskning, DaCHE - Dansk Center for Sundhedsøkonomi.
Hvem var din hovedvejleder?
Professor Kim Rose Olsen, DaCHE
Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?
Afhandlingen undersøger hvordan påvirker rygsygdomme arbejdsmarkedet, økonomien og adgangen til behandling, især for folk i fysisk krævende job?
Hvad fandt du ud af?
Folk i fysiske job har større risiko for rygsygdom og økonomiske tab. Lavindkomstgrupper får oftere gratis rehabilitering, mens højindkomstgrupper muligvis vælger private løsninger. Kvinder påvirkes mest på lang sigt, mens mænd oplever størst indkomsttab kort efter sygdom
Hvordan gjorde du det?
Jeg analyserede store mængder data om arbejde, sygdom og indkomst over tid. Jeg undersøgte, hvordan fysisk belastning på jobbet påvirker rygsygdomme, hvem der får adgang til rehabilitering, og hvordan rygsygdom påvirker folks økonomi.
Hvordan kan din forskning bruges?
Forskning giver indsigt i, hvem der rammes hårdest, og kan bidrage til bedre forebyggelse, rehabiliteringstilbud og politiske tiltag for at støtte udsatte grupper.
Hvornår forsvarer/forsvarede du din afhandling?
Fredag d. 28. marts 2025