
Har Tinder forandret vores kærlighedsliv?
Menneskers kærlighedsliv er i fuld gang med at blive digitalt, men hvad betyder det? Det har vi spurgt en ekspert i social interaktion om.
Der er sket en kæmpe forandring i menneskers kærlighedsliv.
På bare et årti er dating blevet digitaliseret i en grad, så mere end 500.000 danskere - ifølge tal for Danmarks Statistik – i 2023 brugte datingapps eller -hjemmesider til at finde en partner. På verdensplan har Tinder – den mest brugte datingapp – 75 millioner brugere.
Dating er altså i stor stil flyttet fra baren og til Tinder og andre online-tjenester, men hvad betyder det for måden, vi dater og møder potentielle kærester på?
Det har vi spurgt lektor Elisabeth Muth Andersen om. Hun forsker i sprog og social interaktion og har undersøgt 200 Tinder-tråde fra danskere på den populære dating-app.
Hvad er forskellen mellem at date på Tinder og på en bar?
- For mig som forsker har det været vigtigt at undersøge, hvad der sker, når vi skal præsentere os og præsenteres for andre mennesker digitalt. Kærlighed og dating er særligt interessant i det perspektiv, fordi målet er at komme meget tæt på et andet menneske.
- Men hvordan gør man det - uden at bruge kropslige signaler? Hvad gør folk, når de ikke kan sende lange blikke eller svinge indbydende med håret, som man ville gøre på baren?
”Hm, ud fra dit billede vil jeg gætte på, at du enten læser idræt og sundhed, eller bor tæt på uni. Hvor forkert på den er jeg?
- Først og fremmest bruger folk meget energi på at gøre sig interessante uden at vise deres intentioner, for man må hverken være for kedelig eller for tydelig.
- Man vækker interesse med billeder og sin profiltekst, det bruges ofte som en åbner af andre. Og så er et kreativt sprog helt afgørende, hvor emojis er også en vigtig ingrediens, som markerer, at der er noget flirtende i gang.
Hvordan ses det i trådene, du har undersøgt?
- Det er jo meget tydeligt, at man kommunikerer på en fuldstændig anden måde, når man ikke står i et fysisk rum sammen.
- Sproget i Tinder-trådene bruges til kommunikerer intentioner, ved at man for eksempel overdriver, kommer med udråb, drille eller er meget komplimenterende. Men bagefter skal man hurtigt trække i land og understrege, at man ikke mener det alt for alvorligt.
”Wauw. Jeg ville kæmpe mod 3 hyæner i en elevator på en ethjulet cykel og med et lyssværd fra Fætter BR som mit eneste våben, bare for at få lov til at se dit smil i virkeligheden
- Men når man ikke møder det hele menneske i begyndelsen, men fremstilles gennem billeder og kommunikerer med skriftsprog, så giver det mulighed for at kunne fantasere sammen og opbygge en fælles historie om, hvad man kunne være for hinanden.
- Onlinedating giver nogle andre veje til at udvikle fantasier om en fremtid sammen af kortere eller længere varighed. Man kan også få udforsket mere grundigt, om man passer sammen. Der er en anden mulighed for at reflektere over, om man kan forestille sig selv og den anden sammen.
Hvad kan man lære om os digitale mennesker ved at undersøge online-dating?
- Der ses en tendens til - blandt andet i medierne - at mange er trætte af at blive afvist på meget lille grundlag, fordi man ikke mødes som hele mennesker. Man ender som en form for vare, der bliver lagt op, og så kan andre bare swipe til højre eller venstre.
- Overordnet set er Tinder-dating også ret kønsstereotypt. Det er mændene, der sætter ting i gang og opsøge mødet – kvinderne spiller minimalt med, og de er lang tid om at give accept eller afvisning. Mændene skal være meget opsøgende for at få ting i gang.
”Må jeg binde dine snørebånd, jeg vil ikke risikere, du falder for en anden
- Til gengæld bliver afvisningerne så også mere kategoriske og hårde, fordi man(d) har brugt mange flere ressourcer end et par lange blikke på baren. Hvis man har sendt en besked og så bliver ghostet, føles det meget hårdere end et blik, der ikke bliver gengældt.
Hvad har overrasket dig mest i dine undersøgelser af online-dating?
- Der kommer ikke særlig mange dates ud af det. Relativt mange chatter uden at komme på dates. Mange signalerer faktisk, at de ikke er interesserede i at date ude i virkeligheden. Det er ikke målet med det. Tværtimod er det at matche med nogen i appen og chatte nok i sig selv. Det er pirrende, en nydelse og har rigelig underholdningsværdi at flirte med nogen online eller samle på matches.
- Jeg ser det nok lidt som et udtryk for en større tendens, hvor vi i dag kan klare os selv. Mange lever alene, man kan selv få et barn og behøver ikke finde den eneste ene. Så måske er vi blevet mere afventende og tilbageholdende i at opsøge en nær relation med nogen. For der er jo risiko for at blive afvist. Men gør man det bare for sjov, så kan man bedre beskytte sig selv og undgå at tabe ansigt.
- Og så er der de store kulturelle forskelle. Det er noget helt særligt dansk, at der bliver brugt så meget humor og flirt. Sammenligner man med online-dating i Frankrig og Spanien, så holder de langt mere på formerne – sådan lidt jobsamtaleagtigt med spørgsmål som; Hvor bor du, hvad arbejder du med, osv.
Hvor finder man bedst den eneste ene - på Tinder eller på baren?
- Der er ingen tvivl om, at mange bruger online-dating, og mange finder en partner på den måde. Men jeg ser nogle fælder i den slags gamification af kærligheden.
- Når vi swiper os gennem en masse profiler, kan vi ende med at se andre som objekter mere end mennesker – og vi risikerer at blive lidt koldere overfor hinanden. Det digitale gør kulturen omkring dating lidt mere brutal, fordi folk mere ses som en vare, man kan swipe ind eller ud af sit liv.
Læs mere om Tinder-undersøgelserne i forskningsartiklen: So fast on the keys, when do you have time to meet”: Interactionally generated invitations in Danish Tinder chats
Mød forskeren
Elisabeth Muth Andersen er lektor ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber og forsker i digital social interaktion.