Læs spørgsmål/svar fra SDU’s valgpanel

Spørgsmål fra Jean:

Hvordan går egentlig i virkeligheden med ungdomskriminaliteten sammenlignet med i tidligere tider, både i hele samfundet og i de store almene boligområder, som regeringen gerne skælder ud på?

Kære Jean
Der er tale om et fald i børne/ungdomskriminalitet, når opgørelsen baseres på mistanker/sigtelser. Omkring den generelle udvikling fremgår det, at der fra 2020 til 2021 er sket et fald på 17 pct. i antal mistanker/sigtelser mod 10-17- årige ...

Spørgsmål fra Niels:

Hvad vil 1 liter brændstof lavet med PtX koste, hvis man skulle betale normal strømpris?

Det er svært at svare på, men her er en forklaring:
Det afhænger af hvilken type brændstof (f.eks. metan eller langkædede olier?), der er tale om, samt hvilken produktionsvej/energikilde, der er tale om. Des mere komplekse brændstoffer, des dyrere bliver det. Så det ved vi ret beset ikke endnu, men i f.eks. Take-Off, som SDU er en del af, har det fra flybranchen været nævnt, at en ca. 50 % stigning i prisen ...

Spørgsmål fra Johan:

Hvis vi ser på den danske CO2 udledning er den så ikke på niveau med udledningen i 1960? Den kurve, du viser i videoen kan ikke være den danske udledning. I videoen taler du om valgkampen og spørger om vores politikere bliver på det “gamle spor”. Var det så ikke mere retvisende at vise kurven for den danske udledning? For hvad er det ellers for et “gammelt spor”, du taler om for danske politikere med henvisning til den globale kurve?

Det er den globale udledning, der vises i videoen. Den årlige danske CO2-udledning står for ca. 0,1 % af de globale CO2-udledninger ...

Spørgsmål fra Lars:

Mange politikere fremturer med, at jorden snart går under pga. klimaforandringer. Er det rigtigt, givet at vi inden for de sidste 70-120 år hverken kan se flere hedebølger, orkaner eller oversvømmelser + isen smelter ikke hurtigere på Grønland vs. 1940?

Jorden går ikke under - det er der ikke videnskabelig belæg for, men vi kommer til at leve i en verden, der udfordrer os, og som vi skal tilpasse os mod. Vi vil også fremover se et varmere, vådere og mere ekstremt klima (både i intensitet og frekvens). For at være specifik omkring indlandsisen, så er istabet i dag større end i varmeperioden i 1940’erne.

Spørgsmål fra Kim:

Hvad er din vurdering af CO2’s indflydelse på klimaet i den sene kridttid, hvor niveauet efter sigende var 4 gange højere end den er i dag?

Klimaet har til alle tider været varmere/koldere over tid. Hastigheden i de middel temperaturforandringer/-stigninger vi har set siden industrialiseringen og frem til i dag går ca. 8 gange hurtigere end noget andet vi har set over de seneste 22.000 år. Så det vigtige her er ‘speed of change’.

Spørgsmål fra Ane:

Hvor meget vil temperaturen stige, som det ser ud nu?

En global middeltemperaturstigning på 1,5 grader vil vi ramme i omkring 2032, og de 2,0 grader i sidste halvdel af 2040’erne. Lige nu med de politikker og aftaler, der er vedtaget, vil vi forventeligt lande på den anden side af en temperaturstigning på 3,0 grader i 2100.

Spørgsmål fra René:

Hvor meget CO2 optager de ca. 9 mio. tons korn, landbruget høster hvert år?

Vi har ikke en forsker her på SDU, der kan svare direkte på det, og jeg har aldrig tænkt over det, da samme mængde CO2 frigives inden for relativt kort tid, når kornet omsættes gennem fordøjelse. Resterne afbrændes/omsættes i jorden. Derved er dette et knap så interessant spørgsmål i relation til klimaforandringen ...

Spørgsmål fra Hans:

Er det sandt, som flere videnskabsfolk siger, at der er et vindue på ti år, hvor vi skal have vendt udviklingen, ellers er det for sent?

Ifølge de mange klimamodeller, vi anvendte i FN’s klimapanel, er vores vurdering, at 1,5 graders temperaturstigningen vil nåes omkring 2032. Vi kan maksimalt udlede samlet 300 gigatons CO2 fra 2020 og frem for at være sikre på, at vi holder os under 1,5.

Spørgsmål fra Mads:

Hvorfor bruges der ikke flere ressourcer på at finde løsninger, hvor man opfanger CO2 i stedet for kun at reducere? Kunne dette ikke med fordel gøres i en kombi og dermed nå hurtigere i mål? Eller er der for store kræfter, som kæmper imod og kun vil have reduktion?

Der forskes i både reduktioner og fangst og lagring af CO2. Carbon Capture and Storage (CCS) er et stort forskningsfelt. Men der skal meget mere til, hvis det skal få nogen effekt ...

Spørgsmål fra Lars:

Hvis DK nedbringer sin CO2-udledning til et rundt 0 i morgen, hvilken effekt vil det da have på den globale udledning i procent? Gerne iberegnet den forøgelse, som Kina og Indien tilfører via nye kulkraftværker etc.

Danmark står for 0,1% af de totale globale udledninger af CO2 til atmosfæren. Danmarks andel er meget lille i et globalt perspektiv. Om Danmark går mod 70% reduktion eller net-zero i morgen vil ikke være at se i de globale udledninger eller atmosfærens koncentration af CO2.

Spørgsmål fra Vinnie:

Hvorfor er det, at vi har ophøjet holdninger til det bærende i demokratiet? Og ikke evnen til at skabe virkningsfulde løsninger?

Hej Vinnie. Det er et megasvært spørgsmål. Jeg tror, at vi har en, som du siger, ophøjet forestilling om vores demokrati, fordi vi er stolte af det. Der er der lange historiske forklaringer på, men i næsten alle sammenligninger falder det danske demokrati godt ud ...

Spørgsmål fra Annette:

Hvor meget betyder valgplakater for, hvem/hvilket parti en vælger stemmer på? Jeg har bemærket, at I min by er der meget få valgplakater fra SF og Enhedslisten (nærmest ingen i midtbyen). Vil det kunne betyde noget for disse to partiers antal stemmer i denne by?

Der er forskning, som viser, at valgplakater har en effekt. Selvfølgelig afgør antallet af plakater ikke alting, men plakaterne er med til, at vælgerne husker eller genkender partiet og nok især kandidaten ...

Spørgsmål fra Line:

Hvordan vil en nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 30 timer påvirke samfundet sundhedsmæssigt og økonomisk?

Hej. Det er et godt spørgsmål, som ikke er helt let at svare på. Arbejdstiden er gennem det 20. århundrede løbende sat ned. For 100 år siden var arbejdstiden 48 timer om ugen, og den er så faldet løbende til de 37 timer i dag. Springet fra 37 til 30 er stort, så det ville reelt skulle deles op ...

Spørgsmål fra Karin:

Kunne lægerne ikke påtage sig en række af de opgaver som de facto var/er lægeopgaver så der blev frigivet ressourcer til pleje- og omsorgsarbejdet?

Hej Karin. Jeg kan ikke se, om du refererer til opgaver på hospitaler, lægepraksisser eller sygeplejen/ældreplejen i kommunerne. Men alle steder varetager sygeplejersker behandlingsopgaver delegeret af lægerne. Det gør de godt og effektivt ...

Spørgsmål fra Svend:

Hvorfor er drivhusgassen vanddamp ikke et problem?

Hej Svend. En anden vigtig drivhusgas i atmosfæren er vanddamp, H2O. Mængden af vanddamp i atmosfæren er styret af forskellige faktorer, først og fremmest atmosfærens strømninger og temperatur samt af jordoverfladens fugtighed. Vi ved, at varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft ...

Spørgsmål fra Oskar:

Hvis jeres ekspertpanel dannede regering med flertal, hvordan ville I så takle klimakrisen og komme i gang med den grønne omstilling inden for energi-sektoren?

Mere fokus på vedvarende energi (VE) og hermed stigende volumen og hastighed på forskningen, etableringen og opskalering af sol-, vind- og vandenergi. Vi ved, at hvis den menneskeskabte globale opvarmning skal begrænses til et bestemt niveau, kræver det at de akkumulerede CO2-udledninger begrænses ...

Spørgsmål fra Christian:

Nogle nævner atomkraft som en mulig energikilde i Danmark. Andre siger det vil tage for lang tid at etablere og vil være for dyrt ift. vind og sol. Hvor dyrt er det? hvor lang tid ville der gå før det kunne være et reelt alternativ? Hvilke problemer og udfordringer ville det indebære? Er der overordnet enighed for eller imod i forskerkredse og blandt kloge hoveder?

Det tager under optimale omstændigheder 5 år eller mere at bygge et kernekraftværk – hertil kommer så tiden det tager at omvende den danske befolkning til et flertal for kernekraft (anslået tid 1-5 år under optimistisk optimale omstændigheder/høje elpriser). Et løst bud er derfor ...

Spørgsmål fra Sulaijma:

Nu hvor flere og flere vandboringer melder om for højt pesticid indhold - kan man så forestille sig, at rensning af havvand kommer på tale som rent drikkevand?

Hej Sulaijma
Ja, det kan man godt, men havvand er ikke drikkeligt og skal dels afsaltes og muligvis yderligere renses. Det kan derfor formentlig bedre betale sig at rense det forurenende grundvand.

Spørgsmål fra Kim:

Hvorfor taler forskere ikke mere om kernekraft og andre teknologier? For eksempel er der et canadisk firma, som nu har et værk, som kan trække CO2 ud af luften og omdanne det til rent brændstof som vores eksisterende infrastruktur ville kunne køre på? De kan blandt drives på overskudsstrøm fra vind om aftenen og natten? Desuden hvorfor snakker ingen om hvor mange der dør af sort energi kontra af kernekraft?

Hej Kim. Jeg ved ikke hvad du mener med ”andre teknologier”. I forskerkredse er der fuld bevidsthed om at klimaeffektiviteten af kernekraft og at denne opnås på bekostning af andre problemer ...

Spørgsmål fra Kim:

Finnerne er ekstremt dygtige til skole og unge, hvorfor kigger vi ikke på deres løsninger og system? Hvorfor insistere på at ville selv og opfinde dybe tallerkener? Vi er jo stort set ens med finnerne i levemåde, og befolkning.

Hej Kim. Mange tak for dit gode og helt relevante spørgsmål. Du har ret i, at Finnerne klarer sig godt i de internationale komparative undersøgelser. Samtidig er der ingen tvivl om, at Finlands organisering af deres skole og også organiseringen af deres læreruddannelse kan forklare meget ...

Spørgsmål fra Niels:

Glemmer man ikke tit aspektet af tidsberøvelse når man snakker om korrelation mellem straffe og recidicisme? Hårdere straffe afhjælper ikke recidivisme, men sikrer at kriminelle ikke kan begå kriminalitet i længere tid.

Kære Niels
Der er i den forbindelse tale om en inkapaciteringsstrategi. Den har dog et indlejret problem ift. de såkaldte ”falske positive”, hvor vi ikke med sikkerhed kan forudsige, hvem der vil begå kriminalitet ...

Spørgsmål fra Kasper:

Der er i øjeblikket intet der tyder på, at vi som verdenssamfund når de ønskede mål, og jeg mener vi allerede nu bør forholde os til RCP 4,5 scenarioet (hvis ikke et højere). Hvordan vil Danmark blive ramt og hvor mener panelet, at man i Danmark skal sætte ind for at være på forkant med de dårlige tendenser?

Enig, og vi bør forholde os til scenariet SSP3-7.0 (nye scenarier fra IPCC) og dermed også at vi forventeligt rammer 1,5 graders middeltemperaturstigningen allerede i 2032 ...

Spørgsmål fra Bente:

Hvilke adfærdsændringer skal der til for at løse klimaproblemerne? Tænker, det ikke er nok at reducere landbrugets udledninger?

Det er et stort spørgsmål og i princippet skal alle sektorer i samfundet bidrage til omstillingen, inkl. også når det kommer til adfærdsændringer. CONCITO's store klimadatabase giver mange gode eksempler på, hvad adfærdsændringer har af effekt på klimaet ...

Spørgsmål fra Ole:

Hvorfor i alverden bruger hverken videnskaben, politikerne eller medierne grænseværdien: 350 ppm for kuldioxid-niveauet? Hvorfor får vi ikke klar og tydelig orientering om, hvor vi står i kampen mod klimaforandringerne? Vi har ikke brug for vildledende og mystiske tal som: 1,5° eller 2°'s temperaturstigning. Det er jo ren teori. Fra iskerneboringerne på Grønland og Antarktis ved vi jo, at kuldioxid-niveauet aldrig har været over 350 ppm i Mellemistider.

Der er lagt op til fra Parisaftalen, at den globale middeltemperatur max må stige 2,0 grader, i bedste fald 1,5 grader ...

Spørgsmål fra Ulla:

Hvilken handlinger kan reducere CO2 udledningen?

Det handler om teknologiudvikling og adfærdsændringer. Regeringen har over se seneste år vedtaget en række aftaler, som skal hjælpe til med, at Danmark når 70%-målsætningen. DK står for 1 promille af de globale udledninger: så der er et stort potentiale for omstilling af verdenen ...

Spørgsmål fra Mette:

Ved du hvorfor man stoppede med at registrere sygehusproduktionen i 2017?

Frem til og med 2017 og fra 2003 havde man krav om to procents produktivitetsstigning om året på danske offentlige sygehuse, altså 102 behandlinger næste år med krone betaling svarende til 100 behandlinger i år. Behandlinger og undersøgelser, altså den samlede sygehusproduktion blev målt ved DRG målesystemet ...

Spørgsmål fra Nis Peter:

Jeg vil gerne spørge dig om dit forslag om at pårørende skal hjælpe mere til, bygger på seriøs forskning af hvor mange pårørende der reelt har mulighed for at yde en ekstra indsats. Herunder også konsekvensberegninger af hvor mange, der med den ekstra byrde kan forventes at forlade arbejdsmarkedet før tid eller bliver syge fx med stress af den ekstra belastning.

Der er fordele og ulemper ved forslaget ...

Spørgsmål fra Ulver:

Nogle siger at en stor del af de øgede udgifter til sundhedssystemet skyldes medicin og medicinpriser, samt at vi i DK betaler en meget høj pris for medicinen sammenlignet med andre EU lande. Hvad er op og ned i det?

Specialiseret medicin, herhjemme oftest betegnet sygehusmedicin, er for de nye præparaters vedkommende steget meget i pris de sidste 20 år ...

Spørgsmål fra Rasmus:

Hvis en større andel af hospitalernes opgaver løses af privathospitaler, vil de samlede sundhedsudgifter så stige eller falde? De trækker jo profit ud, så man kunne forvente en stigning, også når man fx sammenligner med USA? Tilsvarende: hvis det offentlige sundhedsvæsen kom til at fungere til borgernes tilfredshed, ville man så ikke kunne spare alle sundhedsforsikringer væk, og hvor meget ville det spare samfundet?

Spørgsmål fra Ulla:

Hvordan kan politikerne vækkes til at gøre noget ved klimaet (reel nedbringelse af CO2 udledningerne) ikke bare hypotetiske planer?

Det kan de, hvis befolkningen lægger pres på vores politikere. En bottom-up proces er det der skal til for at komme i mål med omstillingen. Vi forskere kan frembringe viden om klimasystemet ...

Spørgsmål fra Emil:

Jeg har gennem min uddannelse og studiejob de sidste to år blevet meget opmærksom på de store udfordringer vi står overfor i det danske sundhedsvæsen. I mit studiejob arbejder jeg i en telemedicinsk virksomhed, hvor jeg dagligt hører om den barske virkelighed som kronikker i det danske sundhedsvæsen. Jeg vil derfor høre panelet, hvad der anses for at være de mest væsentlige tiltag for at imødekomme sundhedsvæsenets problemer, og hvilke partier der fører den mest seriøse politik på området?

Spørgsmål fra Jacob:

Med det stigende antal enlige og ældre, ville det være interessant at vide om enlige kontra samlevende i større eller mindre grad har behov for hjælp og/eller behandling? Det kunne være der lå samfundsøkonomiske fordele i at øge incitamenter til samliv, hvor meget i dag er indrettet på at støtte enlige, og på en måde som også skal være til stede.

Spørgsmål fra Theis:

Jeg har ledt efter hvor mange GW, DK skal bruge i 2050 uden held for at finde ud af, hvor langt væk vi er fra målet. Det kræver jo enorme mængder med P-X tek. Derudover klappes der, når en vindmøllepark genererer 1GW, som jeg er sikker på, er lidt i forhold til fremtidige behov. Så spørgsmålet går på: Hvor mange GW skal DK producere i 2050 for at kunne være helt neutrale? (ikke bare el, men varme, transport, industri etc.)? Og er det realistisk uden brug af A-kraft?

Spørgsmål fra Hugo:

Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke snakkes mere i valgkampen (og politisk generelt) om potentialet i at bruge albedo-effekten som klimatiltag. Hvad er din faglige vurdering af albedo-effektens potentiale ift. at reducere global opvarmning?

Det er bestemt en brugbar måde/et brugbart virkemiddel til at reducere først energien der er til rådighed for opvarmning - altså få solenergien til at reflektere retur til verdensrummet fremfor at blive absorberet ...

Spørgsmål fra Rune:

25-30 børn til en pædagog i børnehaven, dette er noget der jævnligt sker hos os i kortere perioder. Dette fordi at de efter sigende ikke kan få normeringerne til at passe med de ansattes timer. Hvilken effekt har det på vores børn i forhold til voksen-relationer og udvikling?

Det kan være vanskeligt at isolere effekten af en ændret normering, fordi der er så mange andre faktorer der spiller ind. Samtidig er det ikke bare antallet af børn-voksne, der tæller, men også gruppedynamikken ...

Spørgsmål fra Thilde:

Vil DK's klimapolitik have indflydelse på klimakrisen, eller er det kun for at gå foran som forgangsland at vi har store ambitioner om grøn omstilling? Især ift landbruget, hvis vi yderlige vil gøre vores landbrugsproduktion mere bæredygtig og nødvendigvis dyre, vil det have større skade end gavn, hvis udenlandske fødevarer forsat af billigere med en "sort" produktion?/h4>

Hvis ingen tager initiativ, vil der formentlig ikke ske noget mht. nedbringelse af drivhusgasemissionerne ...

Læs hele svaret fra Morten Birkved, professor i grøn teknologi

Spørgsmål fra Mette Hansen:

Hvor meget betyder voksnes nærvær i daginstitutioner og skoler for børns trivsel og indlæring?

Nærvær er en svær størrelse at måle på. Det er en følelse, som især små børn kan have svært ved at beskrive. Men ligesom vores fornemmelse siger os, at nærvær er vigtigt, er der også en række både danske og internationale studier, som understøtter dette ...

Spørgsmål fra Søren Kongegaard:

Er der sammenhæng mellem konkurrencestatens styring af den offentlige sektor, herunder skolen, og den stigende mistrivsel vi ser?

Det er et meget svært spørgsmål. Når vi taler om ’konkurrencestatens styring af den offentlige sektor’ taler vi jo mere om en tendens med forskellige træk, end om noget entydigt, og det vil være en stor opgave for mig at forholde mig til alle træk ...

Spørgsmål fra Ivan:

Er det nu politikerne, der skal tage ansvar for andre børns trivsel? Er forældre efterhånden blevet overflødige? Hvis børn udviser ængstelse efter corona, så er det vel kun fordi, den gode samtale mellem børn og deres forældre er fraværende? Hvis forældrene ikke er i stand til at berolige børnene, forestiller vi os så, at skolelærere og politikere er i stand til det?

Jeg mener bestemt, at forældrene har et ansvar for børnenes trivsel, men det har skolen efter min mening også ...

Spørgsmål fra Søren Jørgensen:

Hvorfor lider så mange børn og unge af at være psykisk påvirkede/psykisk syge? Det store problem ligger nok i den måde vores samfund er på og bliver kørt fra politisk side, og at der bliver givet for lidt penge til at løse problemerne. Men hvad mener I om problemet?

Jeg tror desværre ikke, der er noget enkelt svar. Vi ved, at både biologiske/genetiske og miljømæssige faktorer kan spille en rolle i forhold til risikoen for at udvikle psykisk sygdom, og de miljømæssige kan sikkert også handle om flere ting, som du antyder ...

Spørgsmål fra Vivi Hanna:

Har I set på, hvor skræmte de unge er/bliver omkring retorikken i klimadebatten? De sidste snart 3 år har handlet om kriser.
Vil I fortælle om, hvorfor man mener, at ting som at fjerne karakterer skal gøre børn og unge gladere? De unge, jeg kender, ved godt, når de ikke gør deres bedste. Og der bliver de triste. De rejser sig stærkere, når de har overvundet en eksamen f.eks.

Spørgsmål fra Kristoffer:

Kan smeltet salt-atomkraft som fx det danske selskab Seaborg udvikler være en del af det fremtidige energimix i Danmark?

Alle energisystemer har brug for en såkaldt ”regulerbar marginal”, dvs. en del af energiforsyningen som kan justeres (skrues op/ned) efter behov, som når vi f.eks. i DK har en vindstille dag og ikke producerer vindkraft og har brug for at producere elektricitet. På nuværende tidspunkt bruger vi i Danmark primært kraftværker, der afbrænder fossile og/eller biobrændsler, som regulerbar marginal.

Spørgsmål fra Morten:

USA har efter 2. verdenskrig været vores største garanti for, at Danmark stod stærkt i forhold til en eventuel militær konflikt. Hvis Trump eller en lignende person vinder valget i 2024, hvor skal vi så kigge hen for at kunne klare de nye sikkerhedsmæssige opgaver, der er opstået i Europa. Kan Tyskland blive klar til at løfte opgaven med de store investeringer, de har lagt op til på forsvarsområdet ...

Hvordan står det til med mistrivslen hos vores børn og unge?

Vores seneste undersøgelse af trivslen blandt danske skoleelever fra juni 2022 viser, at især udskolingseleverne er ramt, og det står værst til, når det kommer til den faglige trivsel.

9 pct. af eleverne er rigtig hårdt ramt, men yderligere 34 pct. ligger også rigtig lavt, når det kommer til emotionel og faglig trivsel. Mange elever udviser et højt niveau af bekymring for sygdom efter COVID 19 og også er bekymrede for krig.

Mvh Ane Qvortrup, professor i uddannelsesvidenskab

Hvorfor er flere ældre et problem for velfærden?

Allerede i 2030 vil der være over 150.000 flere +80-årige end i 2020. Og kurven fortsætter opad. 150.000 flere lyder måske ikke af så meget. Der er bare lige det, at når vi bliver over 80 år, er chancen for, at vi er helt raske kun 10 procent.

Når vi er 30 år, er chancen til sammenligning 70 procent. Det betyder selvfølgelig, at de gamle ældre har brug for meget hjælp. Oven i den demografiske udvikling har vi et kæmpe rekrutteringsproblem i sundhedsvæsenet. Særligt manglen på sygeplejersker er kritisk.

Mvh Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Har vi knækket kurven, når det gælder CO2-udslip?

Nej, desværre. Både i 2019 og igen i 2021 så vi rekordudslip af CO2-udledninger til atmosfæren, selvom udledningerne ellers faldt i 2020, hvor vi havde en forfærdelig pandemi.

Vi er altså tilbage på det gamle spor, hvor udledningerne stiger, og vi sender problemerne videre til næste generation. Og her skal vi lige huske på, at den CO2 vi udleder til atmosfæren, forbliver i atmosfæren i årtier eller endda århundreder. Og vi har udledt mere og mere helt siden 1850’erne.

Mvh Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer