Morten Birkved

Spørgsmål fra René:

Hvad vil 1 liter brændstof lavet med PtX koste, hvis man skulle betale normal strømpris?

Svar fra Morten Birkved:

Det er svært at svare på, men her er en forklaring:
Det afhænger af hvilken type brændstof (f.eks. metan eller langkædede olier?), der er tale om, samt hvilken produktionsvej/energikilde, der er tale om. Des mere komplekse brændstoffer, des dyrere bliver det.

Så det ved vi ret beset ikke endnu, men i f.eks. Take-Off som SDU er en del af, har det fra flybranchen været nævnt, at en ca. 50 % stigning i prisen (altså på PtX jet-brændstof sammenlignet med fossilt brændstof) ville være acceptabel.

Dermed sagt ved vi det ikke, men der lader til at være en villighed i industrien til at betale (væsentligt) mere for en lavere klimabelastning.

Spørgsmål fra René:

Hvor meget CO2 optager de ca. 9 mio. tons korn, landbruget høster hvert år?

Svar fra Morten Birkved:

Vi har ikke en forsker her på SDU, der kan svare direkte på det, og jeg har aldrig tænkt over det, da samme mængde CO2 frigives inden for relativt kort tid, når kornet omsættes gennem fordøjelse. Resterne afbrændes/omsættes i jorden. Derved er dette et knap så interessant spørgsmål i relation til klimaforandringen, men tallet kan findes ved at estimere karbonindholdet i de 9 mio. tons. afgrøder.

Ved uhensigtsmæssig anvendelse af fodret, f.eks. som foder til drøvtyggere, kan der dog opnås større klimafordringer per kg. CO2 optaget (da køerne, når de spiser afgrøderne, også udleder andre stærke drivhusgasser (f.eks. CH4), dannet ud fra fordret).

Således 1 kg CO2 optaget medfører langt større klimaforandringer end det ene kg CO2 alene ville være i stand til forårsage. Drøvtyggerne agerer derved forstærker for klimaforandringerne.

Omvendt kan man ved hjælp af andre teknologier (f.eks. pyrolyse) stabilisere karbonen i f.eks. resterne (f.eks. kornstrå) således dette karbon frigives meget langsomt over ca. 500 år.

Spørgsmål fra Christian:

Om atomkraft i Danmark. Nogle nævner atomkraft som en mulig energikilde i Danmark. Andre siger det vil tage for lang tid at etablere og vil være for dyrt ift. vind og sol. Hvor dyrt er det? hvor lang tid ville der gå før det kunne være et reelt alternativ? Hvilke problemer og udfordringer ville det indebære? Er der overordnet enighed for eller imod i forskerkredse og blandt kloge hoveder?

Svar fra Morten Birkved:

Hej Christian
Det tager under optimale omstændigheder 5 år eller mere at bygge et kernekraftværk – hertil kommer så tiden det tager at omvende den danske befolkning til et flertal for kernekraft (anslået tid 1-5 år under optimistisk optimale omstændigheder/høje elpriser). Et løst bud er derfor at det under optimale omstændigheder vil min. tage 6-10 år før vi vil kunne producere kernekraft i DK, hvis man besluttede at starte processen i dag.
Ser man på hele livscyklussen af forskellige måder at generere elektricitet på (dvs. hele livscyklussen af kernkraftværket, vindmøllen etc. inkl. dekommissionering), vil el fra et nybygget kernekraftværk være ca. dobbelt så dyr som el fra en ny offshore vindmølle og ca. 10 % dyrere end el fra et nyt kulkraftværk. Produktion af el vha. nuklear teknologi er på ingen måder problemfrit, da man dels skal bortskaffe radioaktivt brændstof og byggematerialer. Dette skal etisk set bortskaffes på dansk grund, hvilket kan bliver svært, CO2 lagringsmodstanden in mente.
I forskerkredse er der fuld bevidsthed om at klimaeffektiviteten af kernekraft og at denne opnås på bekostning af andre problemer (dvs. der er tale om vekselvirkninger mellem klima-sundhed-miljø og at man derved blot skubber yderligere problemer (oven i klimaudfordringerne) over på de fremtidige generationer at kernekraft dermed ikke er lige så bæredygtig som vindkraft).

Spørgsmål fra Sulaijma:

Nu hvor flere og flere vandboringer melder om for højt pesticid indhold - kan man så forestille sig, at rensning af havvand kommer på tale som rent drikkevand?

Svar fra Morten Birkved:

Hej Sulaijma
Ja, det kan man godt, men havvand er ikke drikkeligt og skal dels afsaltes og muligvis yderligere renses. Det kan derfor formentlig bedre betale sig at rense det forurenende grundvand.

Spørgsmål fra Kim:

Hvorfor taler forskere ikke mere om kernekraft og andre teknologier? For eksempel er der et canadisk firma, som nu har et værk, som kan trække CO2 ud af luften og omdanne det til rent brændstof som vores eksisterende infrastruktur ville kunne køre på? De kan blandt drives på overskudsstrøm fra vind om aftenen og natten? Desuden hvorfor snakker ingen om hvor mange der dør af sort energi kontra af kernekraft?

Svar fra Morten Birkved:

Hej Kim
Jeg ved ikke hvad du mener med ”andre teknologier”. I forskerkredse er der fuld bevidsthed om at klimaeffektiviteten af kernekraft og at denne opnås på bekostning af andre problemer (dvs. der er tale om vekselvirkninger mellem klima-sundhed-miljø og at man derved blot skubber yderligere problemer (oven i klimaudfordringerne) over på de fremtidige generationer at kernekraft dermed ikke er ligeså bæredygtig som vindkraft).

Ser man på hele livscyklussen af forskellige måder at generere elektricitet på (dvs. hele livscyklussen af kernkraftværket, vindmøllen etc. inkl. dekommissionering), vil el fra et nybygget kernekraftværk være ca. dobbelt så dyr som el fra en ny offshore vindmølle og ca. 10 % dyrere end el fra et nyt kulkraftværk.

Hvad angår PtX teknologier og carbon capture teknologier (dem der ”hiver” CO2 ud af luften) forskes der meget i disse og SDU er f.eks. med i Take-Off projektet. På nuværende tidspunkt er det primært metan der produceres ved hjælp af denne type teknologier, mens andre mere komplekse brændstoffer (benzin, diesel, og jet fuel) er under udvikling. Disse komplekse brændstoffer, vil dog alle formentlig blive dyrere end deres fossile tvillinger. PtX teknologier kan som sådan køre på alle typer strøm uanset om strømmen kommer fra nukleare eller vindbaserede teknologier. For at holde prisen nede på PtX brændstoffer fokuseres der primært på vedvarende energikilder (vind, sol og hydro), da PtX brændstoffet ellers bliver alt for dyrt.

Spørgsmål fra Theis:

Jeg har ledt efter hvor mange GW, DK skal bruge i 2050 uden held for at finde ud af, hvor langt væk vi er fra målet. Det kræver jo enorme mængder med P-X tek. Derudover klappes der, når en vindmøllepark genererer 1GW, som jeg er sikker på, er lidt i forhold til fremtidige behov. Så spørgsmålet går på: Hvor mange GW skal DK producere i 2050 for at kunne være helt neutrale? (ikke bare el, men varme, transport, industri etc.)? Og er det realistisk uden brug af A-kraft?

Svar fra Morten Birkved:

Hej Theis
Ja, det er så et af de spørgsmål man ikke kan svare på.
Dette spørgsmål er faktisk næsten umuligt at svare på, da svaret afhænger af, hvor hurtige vi er til at udvikle div. PtX teknologier, hvor energieffektive disse teknologier bliver og ikke mindst hvor godt rodfæste disse teknologier får i den danske industri.
Der er dog intet, der tyder på, at danskernes holdning til A-kraft vil ændre sig, hvorved denne løsning ikke er realistisk nationalt.
EU er dog generelt fortaler for A-kraft og denne energikilde er forudset til at udgøre en anseelig del (15-20% mod nuværende ca. 25 %) af EU's fremtidige elektricitetsproduktion.
Så selvom vi ikke får A-kraft i DK, kan man sagtens forestille sig et scenarie, hvor vi vha. af de planlagte EU elektricitetsnetværk, vil bytte vindkraft (når vi har for meget af dette) med A-kraft (når vinden ikke blæser).
Dette sker allerede i noget begrænset omfang, da vi bl.a. allerede nu importerer Tysk A-kraft. Dette vil så bevirke at vi ikke får brugt helt så mange vindmøller, som hvis vi stod uden for det Europæiske elektricitetsfællesskab.
Et af de meget usikre estimater jeg har kunne finde, på udviklingen af EU elektricitetsproduktion er indsat herunder. Som det fremgår heraf forventes det, at det Europæiske elektricitetsbehov vil mere end fordobles frem mod 2050 og at A-kraft vil aftage en anelse, men at vindkraft vil øges med en faktor 3-4 og vil i 2050 være den fremherskende elektricitetskilde i EU og i DK.
I Danmark forventer Energinet DK, at 90 %+ af elektriciteten i 2050 vil komme fra vindkraft og at vores national elektricitetsproduktion/forbrug vil øges 50 % frem mod 2050. Så mht. om dette kan lade sig gøre, så er planerne præsenteret ovenfor, som jeg ser det, realistiske og jeg ser ikke nogen grund til at drage dette i tvivl, da vi har meget store arealer off-shore til vindmøller, langt mere end hvad vi har brug for til at nå 2050 målene.
Endeligt skal man huske at A-kraft på nuværende tidspunkt er dyrere end vindkraft og at prisen for A-kraft er tiltagende, mens prisen for vindkraft er aftagende, så rent økonomisk er løsningen ikke A-kraft for Danmark da det rent konkurrencemæssigt vil stille os endnu mere uheldigt.

Vh. Morten Birkved

Spørgsmål fra Kristoffer:

Kan smeltet salt-atomkraft som fx det danske selskab Seaborg udvikler være en del af det fremtidige energimix i Danmark?

Svar fra Morten Birkved:

Alle energisystemer har brug for en såkaldt ”regulerbar marginal”, dvs. en del af energiforsyningen som kan justeres (skrues op/ned) efter behov, som når vi f.eks. i DK har en vindstille dag og ikke producerer vindkraft og har brug for at producere elektricitet. På nuværende tidspunkt bruger vi i Danmark primært kraftværker, der afbrænder fossile og/eller biobrændsler, som regulerbar marginal.
Da kernekraftværker kan reguleres, kunne disse også bruges som en regulerbar marginal, såfremt lovgivningen tillod det. Nyere kernekraftværker kan endvidere reguleres med noget kortere responstid end tidligere typer. I modsætning til afbrænding af fossile brændsler, som leder til udledning af drivhusgasser (primært CO2) med fossil oprindelse, efterlader kernekraft radioaktivt affald, som skal deponeres. Nyere kraftværker baseret på f.eks. smeltet salt-atomkraft regnes som meget sikre (dog ikke 100 % sikre) og producerer mindre affald end konventionelle kernekraftværker (de producerer dog stadig radioaktivt affald), men vil stadig udgøre en potentiel trussel mod den nuværende og fremtidige folkesundhed og miljø. Det radioaktive affald fra nyere kernekraftværker vil selvom dette produceres i mindre mængder endvidere udgøre en potentiel trussel mod den menneskelige sundhed og miljøet i årtusinder frem, hvilket er et væsentligt etisk ankepunkt mod kernekraft, som generelt i DK tolkes binært (dvs. truslen mod nuværende/fremtidige generationer invaliderer kernekraft som alternativ).
Såfremt man valgte kernekraft som regulerbar marginal i DK, vil man derved nedbringe den nuværende klimabelastning/udledning af drivhusgasser mod, at man øger mængden af radioaktivt affald og dermed øger de potentielle trusler mod fremtidige generationers sundhed og miljø. Dermed sagt er en evt. indfasning af kernekraft ikke en nulløsning, men blot en prioritering af f.eks. klimaet over truslerne fra radioaktivt affald samt en nedprioritering af fremtidige generationers sundhed og miljø (dvs. man flytter problemerne ud i fremtiden.

Spørgsmål fra Thilde:

Vil DK's klimapolitik have indflydelse på klimakrisen, eller er det kun for at gå foran som forgangsland at vi har store ambitioner om grøn omstilling? Især ift landbruget, hvis vi yderlige vil gøre vores landbrugsproduktion mere bæredygtig og nødvendigvis dyre, vil det have større skade end gavn, hvis udenlandske fødevarer forsat af billigere med en "sort" produktion?

Svar fra Morten Birkved:

Hvis ingen tager initiativ, vil der formentlig ikke ske noget mht. nedbringelse af drivhusgasemissionerne.
Danmark har evnerne og den økonomiske formåen til at gøre vores del. Som eksempel vil jeg gå fra, at du fortsat vil vælge at afdrage på din evt. gæld, selvom du fandt ud af, at naboen ikke vil/kan betale af på deres gæld.
Endvidere er der er en mulighed for en nation som Danmark at fungere som demonstrationssamfund for de teknologier, der skal muliggøre klimaomstillingen af samfundet, idet vi derved vil kunne tjene på andre landes omstilling gennem disses opkøb af klimaomstillingsfaciliterende teknologi. Faktisk ser vi allerede dette mønster ifbm. vores vindmølleindustri.
Vh. Morten Birkved