Facebook: Mange kunne blive dømt
Facebook er blevet en markedsplads for ekstreme følelser. Men selv om mange bryder loven og udtrykker sig krænkende, slipper de ofte for straf
Tonen på Facebook kan være så rå, at ejermændene ville blive dømt for deres udtryk, hvis de endte i retten. Men det gør de sjældent, og det skyldes, at det som udgangspunkt ikke er sager, som politiet skal efterforske.
- En række af de lovovertrædelser, vi ser i debatterne på nettet, er ærekrænkelser. Og netop æreskrænkelser betragtes som en privat sag. Derfor er det ikke er noget, som politiet skal efterforske. Derimod skal den krænkede selv anlægge en sag, fortæller Sten Schaumburg-Müller.
Han er professor i medieret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og forsker blandt andet i ytringsfrihed.
- Grundlæggende er loven den samme på de sociale medier og andre medier. Så der er ikke forskel på, hvad man må skrive på nettet og andre steder, fastslår Sten Schaumburg-Müller.
Loven fungerer ikke altid hensigtsmæssigt
Det er imidlertid langt fra alle, som er klar over, at de selv skal anlægge et civilt søgsmål, hvis de føler sig svinet til på nettet. Andre ved det måske godt men orker ikke at tænke i advokat, salær og eventuel retssag.
- Man kan diskutere, om det retspolitisk er hensigtsmæssigt, at det altid er op til borgerne at rejse en sag. Måske kunne man forestille sig, at politiet havde pligt til at efterforske særlig grove tilfælde, som blev anmeldt, siger Sten Schaumburg-Müller.
Han tilføjer, at en anden løsning kunne være en type forsikringer, som gjorde det muligt for en almindelig borger at føre en retssag, hvis vedkommende følte sig trukket gennem sølet.
Ingen censur på nettet
Ifølge lektor Anette Grønning fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet er der flere
årsager til, at mange oplever tonen på eksempelvis Facebook som hård.
- Mange lader sig rive med, når de er uenige med nogen. De svarer med det samme og poster indholdet uden at reflektere yderligere. Og så betyder det noget, at du ikke kan se, røre eller høre den person, som du omtaler, siger Anette Grønning, der forsker i kommunikation på de sociale medier.
Hun tilføjer, at det også spiller en rolle, at alle har adgang til nettet, og at der i modsætning til på de traditionelle debatsider i aviser og andre medier ikke foregår en sortering af indlæggene.
-Og så skal man huske på, at der nok altid har været en gruppe, som kommunikerer meget hårdt. Man kan for eksempel møde dem i trafikken, hvor de vil råbe møgkælling efter sådan en som mig, hvis jeg som cyklist har glemt at række hånden ud. Disse typer kan nu blive eksponeret meget mere, påpeger SDU-forskeren.
Vi er mere ekstreme på Facebook
Hun understreger imidlertid, at det ikke kun er saftige eder og forbandelser, der præger aktiviteterne på de sociale medier. Tonen er blot mere ekstrem.
- Der er også nogle, som er næsten overdrevent positive. For eksempel har mange kvinder en tendens til at kalde hinanden for smukke og skønne, når de skal kommentere helt almindelige billeder af hinanden på Facebook. Og har du været til en fest og skal takke værten, vil det næsten se mærkeligt ud, hvis du ikke skriver noget i retning af, at det var en helt fantastisk fest, siger Anette Grønning.
Ifølge hende har den udvikling nogle åbenlyse konsekvenser. En af dem er, at det er blevet vanskeligere at opnå synlighed på Facebook, hvis man kommunikerer kortfattet og sagligt.
-I stedet minder den åbne del af Facebook lidt om en online-udgave af Se og Hør eller i hvert fald en markedsplads for gode historier. Der skal ofte være følelser eller kant, før vi gider læse det, pointerer Anette Grønning.
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
