SDU's bestyrelse

To nye medlemmer i SDU’s bestyrelse

Direktør i Trygfonden og koncernchef for Micro Matic er udpeget til bestyrelsen for Syddansk Universitet.

SDU’s bestyrelse får pr. 1. oktober to nye medlemmer. Det er Gurli Martinussen, direktør i Trygfonden, og Søren K. Vilby, koncernchef i Micro Matic.

Gurli Martinussen, 59 år, er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1987 og har efterfølgende haft en lang karriere inden for centraladministrationen bl.a. som vicedirektør i Erhvervsfremmestyrelsen og direktør i Videnskabsministeriet. Aktuelt er hun direktør i Trygfonden.

Søren K. Vilby, 54 år, er uddannet cand.merc. fra CBS i 1988 og har i mere end 10 år været administrerende direktør for Micro Matic. Han har desuden mange års erfaring med bestyrelsesarbejde fra forskellige virksomheder og er bl.a. formand for Marius Pedersen A/S.

Niels Thorborg, formand for SDU, glæder sig til det kommende samarbejde:

-Et stort velkommen til nogle stærke kompetencer, som sammen med den øvrige bestyrelse vil sikre det fortsatte fokus på arbejdet med verdensmålene og udviklingen af SDU til Danmarks første bæredygtige universitet.

De to nye medlemmer er udpeget for de næste fire år.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies