Jeg ville bare ikke være gymnasielærer
Hvad gør man når man gerne vil læse matematik, men virkelig ikke har lyst til at blive gymnasielærer bagefter? Ninas gymnasielærer pegede hende i retning af anvendt matematik, og i dag arbejder hun som data engineer på TV 2.
Nina Louise Pedersen kunne altid godt lide de naturvidenskabelige fag i folkeskolen og gymnasiet, og hun var også god til dem. Især matematikken interesserede hende, og i løbet af 10. klasse, som hun tog på efterskole, blev det mere og mere klart for hende, at hun ville på HTX.
Her blev hun interesseret i at læse matematik på uni, og beslutningen var egentlig truffet, da der skete noget: Matematiklæreren gik på barsel, og ind i Ninas matematikliv kom en lærervikar, som spurgte: ”Er du nu helt sikker på, at du skal læse matematik?”
– Ja, det var jeg faktisk helt sikker på, for det var det, der kom op, når jeg søgte på matematikuddannelser. Men hun fik konfronteret mig med, at jeg med en kandidat i Mathematics næsten 100 % sikkert ville ende med at blive gymnasielærer. Og hvis der var noget, jeg bare ikke ville være, så var det gymnasielærer! Jeg er ikke særlig pædagogisk, siger Nina.
Det var altså takket være hendes matematikvikar, at hun opdagede Applied Mathematics. Og at hun valgte det i stedet for Mathematics.
– Jeg havde ikke tænkt så meget over, hvilke jobmuligheder, der ville være. I dag ved jeg godt, at man selvfølgelig godt kan blive andet end gymnasielærer med en kandidat i Mathematics, men den samtale fik mine øjne op for, at der var andre studier med matematik i fokus, siger hun.
”Det, jeg får smidt i hovedet her, kan jeg let konvertere, fordi jeg på uni har lært at lære noget, der er rigtigt svært.
I dag arbejder Nina som data engineer på TV 2. Hun sidder i en afdeling, som står for orkestreringen af dataflow internt fra TV 2. Teamet indhenter data om, fx hvilke programmer, der afspilles og hvor tit de afspilles – eller hvad der får kunder til at tegne eller afmelde abonnement.
– Jeg kan godt lide at udvikle nye måder at gøre tingene på. Det kan altid blive smartere! Og her på TV 2 blev jeg ansat til at være med til at lave en ny dataplatform. Det tiltalte mig.
Hvor meget matematik er der egentlig lige i det job, vil nogen måske undre sig over, og svaret er da også, at Nina med egne ord mere bruger den datalogiske del af sin uddannelse end den matematiske.
– Eller faktisk er det mere præcist at sige, at jeg bruger min evne til at sætte mig ind i svær logik. Det, jeg får smidt i hovedet her, kan jeg let konvertere, fordi jeg på uni har lært at lære noget, der er rigtigt svært.
Nina fik sit første job i 2020, mens hun stadig arbejdede på sit speciale. Det var som softwareingeniør i robotvirksomheden MIR, og der skulle hun få robotter til at snakke sammen, så de fx ikke kørte ind i hinanden på et lager.
Efter et års tid med det – det var lige for programmeringstungt for hendes interesser – rykkede hun videre til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i København, men da hverken hun eller kæresten brød sig om at bo i København, flyttede de tilbage til Odense. Og mens kæresten stadig pendler til job i København (og har det fint med det, siger han), har Nina fået arbejde på TV 2 i Odense.
Ikke alle forestillinger om livet som universitetsstuderende og færdiguddannet i Applied Mathematics kom til at holde stik for hende, men én har indtil videre holdt stik:
– I gymnasiet havde jeg en ide om, at hvis jeg blev ved med at lave noget, som jeg syntes var interessant, ville der nok være nogen, der ville betale mig for at blive ved med det, når jeg blev færdig. Og det var der også. Jeg er glad for mit job!