Kvinders sundhed skal tænkes ind i idrætten

Flere kvinder og piger end nogensinde før dyrker idræt, og samtidigt stiger antallet af skader. Nogle af disse skader har langsigtede konsekvenser, herunder mentale helbredsudfordringer, artrose og overvægt. Alligevel ved vi stadig for lidt om, hvordan skader hos kvinder og piger bedst forebygges, fordi størstedelen af forskningen på området er baseret på mænd og drenge.

Nu har en international ekspertgruppe nedsat af Den Internationale Olympiske Komité formuleret 56 anbefalinger, der skal ændre på det.

Merete Møller, tidligere lektor, nu gæsteforsker ved Forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet samt lektor ved Senter for idrettsskadeforskning, Norges Idrettshøgskole, har været en del af styregruppen bag arbejdet.

Idræt er ikke kønsneutral

Selvom sport og fysisk aktivitet er gavnligt for alle, er risikoen for skader ikke fordelt ligeligt.

Pigers fysiske udgangspunkt adskiller sig fra mænds, og det påvirker både skadesrisiko, konsekvenserne af skaderne og dermed behovet for forebyggelse. Alligevel er piger og kvinder underrepræsenteret i den videnskabelige litteratur, der ligger til grund for den eksisterende viden om skadesforebyggende tiltag i idrætten.

-I puberteten styres pigers udvikling primært af østrogen og drenges af testosteron. Det giver drenge en naturligt større stigning i muskelstyrke, mens piger relativt set opbygger mere fedtmasse. Derfor har piger og drenge forskellige fysiologiske forudsætninger for at dyrke idræt, som bør imødekommes med målrettet træning til piger i ung alder, fortæller Merete Møller.

-Vi kan ikke ukritisk overføre træningspraksis og skadesforebyggelse direkte fra drenge og mænd til piger og kvinder. Piger og kvinder har på tværs af idrætter en højere risiko for flere forskellige skadestyper end drenge og mænd, og det skal vi tage alvorligt.

Hun er tidligere landsholdsspiller i håndbold og måtte selv stoppe karrieren på grund af en skade. Siden har hun uddannet sig til fysioterapeut og senere ph.d., og hun forsker i skadesforebyggelse i sport, både nationalt og internationalt.

Mere viden og konkrete råd

Som led i et globalt samarbejde har 109 forskere og praktikere udarbejdet en konsensuserklæring med i alt 56 anbefalinger til skadesforebyggelse hos kvindelige atleter – fra børn og unge til eliteudøvere. Anbefalingerne dækker alt fra politik og træning til beskyttelsesudstyr, tidlig indsats efter skader, implementering og udvikling af støttende idrætsmiljøer, der tager højde for kønsforskelle.

Målet er at skabe rammer, hvor piger og kvinder kan dyrke sport på lige fod med drenge og mænd, men med lavere risiko for skader.

Træning, udstyr og ansvar skal tilpasses kvinders behov

Et centralt punkt i anbefalingerne er at piger skal begynde at træne styrke, balance og koordination fra før de går ind puberteten for at forebygge skade. Det anbefales, at piger og kvinder laver disse øvelser mindst to gange om ugen, ti minutter ad gangen. Det kan reducere risikoen for både første og gentagne skader i ben og knæ.

Fair play er også en del af forebyggelsen. Ved at forbyde farlig fysisk kontakt og håndhæve reglerne mere konsekvent kan risikoen for skader reduceres markant.

Samtidig peger forskerne på, at beskyttelsesudstyr bør anvendes mere målrettet: Knæskinner bør ikke bruges til at forebygge førstegangsskader som korsbåndsskader, mens halvstive ankelskinner anbefales til forebyggelse af særligt gentagne ankelforstuvninger. Og i kontaktsport bør tandbeskyttere være obligatoriske, ikke kun af hensyn til tænderne, men også for at mindske risikoen for hjernerystelser.

Desuden anbefales det, at kvinder tilbydes sports-bh’er i korrekt pasform, da ubehag og hudirritation i brystområdet kan påvirke både præstation og trivsel.

Endelig fremhæver erklæringen, at sikkerhed og trivsel er et fælles ansvar. Trænere, forældre, sundhedsprofessionelle og ledere bør alle tage aktivt del i at skabe trygge idrætsmiljøer for piger og kvinder.

Forebyggelse kræver også strukturelle ændringer

Men det handler ikke kun om øvelser og udstyr. En del af udfordringen er de rammer, piger og kvinder træner i. Ofte mangler de adgang til udstyr, viden og støtte, der er tilpasset deres behov. Og mange møder stadig en kultur, hvor det ikke er legitimt at tale om for eksempel menstruation, ubehag eller skader.

-Forebyggelse virker kun, hvis kvinder har mulighed for at træne i miljøer, hvor deres behov bliver taget alvorligt. Det kræver både faglig viden og vilje til at ændre kulturen, siger Merete Møller.

Derfor anbefaler forskerne også, at ligestilling i sport understøttes gennem mere kønsspecifik forskning, ændringer i uddannelse af trænere og en bedre fordeling af ressourcer og forskning på området.

Et vigtigt skridt for lighed og sundhed

De nye anbefalinger skal ikke blot mindske skader, men også give flere piger og kvinder mulighed for at blive i sporten og udvikle sig. Med afsæt i forskningen skal både trænere, ledere og forbund tænke mere inkluderende – og mere fagligt opdateret.

-Det handler ikke om at gøre det lettere for kvinder, men om at give dem mulighed for at præstere og trives i idrætten uden at betale med deres helbred, siger Merete Møller.

Baggrund:

FAIR-erklæringen blev udarbejdet på initiativ af Den Internationale Olympiske Komité og publiceret i British Journal of Sports Medicine i november 2025. 109 eksperter fra hele verden deltog i arbejdet. Læs mere her: https://bjsm.bmj.com/content/59/22/1546