Min forskning: En ph.d. fortæller
Karen Middelbo Buch-Olsen
Projektet undersøger, om en ny scanning er bedre til at påvise spredning fra prostatakræft, og om det at benytte den påvirkede tiden til tilbagefald af sygdom for patienterne.
Hvad er titlen på din afhandling?
Staging of prostate cancer with [18F]PSMA-1007-PET/CT versus Na[18F]F-PET/CT:
Diagnostic accuracy, influence on staging and patient management, and evaluation of patient benefit
Results from the PRISMA-PET trial
På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Min ph.d. er skrevet på forskningsenheden for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin, Odense, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
Hvem var din hovedvejleder?
Min hovedvejleder var overlæge og klinisk professor Malene Grubbe Hildebrandt.
Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?
Jeg ville undersøge, om en ny scanning var bedre til at påvise spredning fra prostatakræft, og om det at benytte den påvirkede tiden til tilbagefald af sygdom for patienterne.
Hvad fandt du ud af?
Vi fandt ud af, at scanningen var bedre til at påvise lymfeknudemetastaser, men ikke knoglemetastaser. Vi kunne ikke sikkert påvise en forskel i tid til tilbagefald af sygdom.
Hvordan gjorde du det?
Patienterne fik trukket lod mellem den vanlige og den nye scanning, og behandling planlagt efter resultatet. Nogle fik begge scanninger, så vi kunne undersøge om der var forskel.
Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?
Den nye scanning er i mellemtiden blevet indført som standard til at påvise spredning. Men forskningen kan understøtte, at dette var den rigtige beslutning.