Uddannelsens opbygning

Din kandidatuddannelse er normeret til 120 ECTS, hvilket svarer til 2 års fuldtidsstudier (ECTS er en fælles europæisk standard for videregående uddannelsers arbejdsmæssige belastning). 60 ECTS er 1 års fuldtidsstudium, og vi forventer derfor du følger 30 ECTS hvert semester.

Ny kandidat i Statskundskab – skærp din personlige profil

Fra september 2019 vil en ny studieordning for kandidatuddannelsen i Statskundskab træde i kraft. Den reformerede uddannelse adskiller sig fra den tidligere ved, at den har et beskæftigelsesorienteret fokus. Dette betyder, at du som studerende allerede inden uddannelsens start vælger at orientere dig mod den type job, du ønsker at bestride efter uddannelsen. 

Dette sker ved, at du vælger et af de tre spor, uddannelsen er bygget op omkring. Hvert af disse spor retter sig mod forskellige jobmuligheder på arbejdsmarkedet og indeholder fag, der er udviklet i samarbejde med netop arbejdsgiverne og de forventninger, de har til nye kandidater i Statskundskab. 

De tre spor

Hvert spor består af to kernefag, et specialeseminar og et speciale, som alle ligger inden for sporets fokusområder. Derudover har den studerende mulighed for at vælge valgfag, der knytter sig til sporet – eller for at vælge fag fra de andre spor og dermed skabe en helt individuel profil. 

Den reformerede uddannelse indeholder tillige tre fællesfag. To nyudviklede fag: ”De store spørgsmål” og ”Statskundskab på arbejde”, samt et videregående metodefag i enten kvalitativ eller kvantitativ metode. Formålene med de fælles fag – foruden at give dig en række kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiverne – er at skabe stærke faglige og sociale fællesskaber med andre studerende under uddannelsen. 

 

De tre spor

Politisk rådgivning og styring

Målrettet studerende, som er særligt interesserede i at rådgive folkevalgte politikere samt drive og styre opgaver og processer i den offentlige forvaltning eller i samspil med det offentlige. Sporet er relevant for studerende, der ønsker at arbejde med klassiske problemstillinger i relation til offentlig ledelse og politisk betjening i fx kommunale forvaltninger, ministerier og styrelser eller internationale organisationer. Sporet vil også være relevant for dig, hvis du sigter efter et job i en virksomhed eller organisation med stor berøringsflade med den offentlige sektor.

Centrale fagområder kan bl.a. omfatte styring og ledelse i offentlige organisationer, beslutningsprocesser, forvaltningsstudier, samspil mellem politikere, embedsmænd samt fagprofessionelle og civilsamfund, budget- og økonomistyring, velfærdspolitik og andre policy-områder, lokalt, nationalt eller internationalt.

Hør, hvad aftagerne siger om sporet her

International analyse og samarbejde

Målrettet studerende, som er særligt interesserede i at kunne levere analyser og rådgivning, der forudsætter global, europæisk og tværkulturel forståelse, fx udrednings- og udviklingsopgaver i internationale organisationer, private og offentlige virksomheder, konsulentfirmaer, NGO’er, osv. Sporet giver indgående viden om politiske systemer og normer i andre europæiske lande og regioner og sætter den studerende i stand til fx at rådgive virksomheder, organisationer og myndigheder, som arbejder på tværs af grænser.

Centrale fagområder kan bl.a. omfatte studier af politiske systemer og kulturer, komparativ politik og velfærdsstudier, demokrati¬modeller og -udvikling, EU-politik, udenrigspolitik, migrations- og klimaudfordringer og samarbejde på tværs af både nationer og regioner.

Hør, hvad aftagerne siger om sporet her

Interessevaretagelse og kommunikation

Målrettet studerende, som er særligt interesserede i at være med til at påvirke holdninger, politiske dagsordener og den offentlige debat ved at arbejde med strategisk interessevaretagelse, kommunikation, medier og forhandlinger. Sporet vil være relevant for dig, hvis du sigter efter et job i fx et politisk parti, en interesseorganisation eller inden for public affairs i private eller offentlige virksomheder eller organisationer.

Centrale fagområder kan bl.a. omfatte internationale og nationale studier af lobbyisme, strategisk politisk kommunikation, parti- og vælgeradfærd og interesseorganisationers rolle, politiske forhandlingsprocesser og mediernes politiske rolle.

Hør, hvad aftagerne siger om sporet her

Hvert spor består af to kernefag, et specialeseminar samt specialet, som alle ligger inden for sporets fokusområder. Herudover har den studerende mulighed for at vælge valgfag, der knytter sig til sporet.

Den reformerede uddannelse indeholder tillige tre fællesfag. To nyudviklede fag: Great Debates og Statskundskab på arbejde, samt et krav om et videregående metodefag enten i kvantitativ- eller kvalitativmetode.
Formålene med de fælles fag, foruden at give den studerende en række kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiverne, er at skabe både faglige og sociale fællesskaber under uddannelsen.

Kandidatuddannelsen består desuden af en række valgfag. Den studerende har således mulighed for at tilegne sig flere nuancer inden for det spor, han/hun har valgt at følge, eller tilegne sig viden og færdigheder på andre områder inden for politologien samt uden for denne, dog maks. 20 ECTS.

Uddannelsen har følgende struktur

4. Semester

 

Speciale (inkl specialeseminar)

(30 ECTS)

 3. Semester

 

Statskundskab på arbejde

(10 ects)

Valgfag

(10 ECTS)

Valgfag

(10 ECTS)

 

 2. Semester

 

 Metodefag

(10 ECTS)

 

Valgfag

(10 ECTS)

 

Valgfag

(10 ECTS)

 1. Semester

 

 De Store Spørgsmål

(10 ECTS)

 Kernefag

(10 ECTS)

 

Kernefag

(10 ECTS)

Hvis du har flere spørgsmål til uddannelsens opbygning, kan du kigge i den nye studieordning eller kontakte den faglige vejleder, som kan hjælpe dig med at finde svar på dine spørgsmål. Du kan derudover se en beskrivelse af de nye fag  og se eksempler på valgfag i fagbeskrivelserne for foråret 2019 (dog er det ikke sikkert, at det er de samme fag, der udbydes, når du skal vælge valgfag. Disse tjener dermed som inspiration).

Info flyer

Læs mere om uddannelsen her

KLIK HER