Studieliv
Undervisningsformen er en kombination af forelæsninger, projektarbejde, gruppearbejde og individuelle opgaver, som tilsammen er med til at forberede dig på de mange forskellige muligheder, du har med en uddannelse fra SDU.
Som noget helt specielt finder du på Syddansk Universitet flere studieretninger samlet under samme tag. Det giver en uhøjtidelig stemning og et levende miljø i kantinen eller i en af de mange hyggekroge.
Internationalt studiemiljø
Vi er stolte over det internationale miljø, der er på vores campusser. Hvert år er der et stort optag af internationale studerende, og vi er opmærksomme på at tiltrække undervisere og forskere fra hele verden, som du kan møde i undervisningen.
Det skaber et spændende miljø og en stor mangfoldighed, at så mange forskellige studerende og forskere er samlet under samme tag, og vi håber, du vil benytte dig af de mange tilbud og bidrage til SDU-kulturen.
Det sociale studieliv
Ud over introduktionsforløbet tilbyder Syddansk Universitet også adskillige muligheder for socialt engagement og fritidsaktiviteter ved siden af studiet. Hver af de fem campusbyer byder både på alsidige fritids- og sportsaktiviteter og et livligt natteliv.
Du har også gode muligheder for at finde et studierelevant job til at supplere SU’en.