Skip to main content
DA / EN

Hvordan er studiemiljøet på Data Science?

Som kandidatstuderende kender du allerede dagligdagen og rutinerne som studerende, men du vil alligevel opleve nye krav og nye udfordringer.

På kandidatuddannelsen i Data Science på SDU Kolding har du stor frihed til at planlægge din studietid, men det er et fuldtidsjob at være studerende. Selvom dit ugeskema ikke er fyldt med undervisning, skal du forvente at bruge mindst lige så mange timer på selvstudium og forberedelse.

Fælles faciliteter på campus

SDU Kolding er en moderne campus, der er skræddersyet til din læring og trivsel, og du har bl.a. adgang til:

  • Inspirerende læseområde og studiepladser
  • Læsesal, der er åben for studerende 24/7
  • Lokaler, du kan booke til gruppearbejde
  • Kantine
  • Værkstedsfaciliteter i SDU's MakerLab i Pakhuset
  • Fredagsbar og café
  • Træningscontaineren

Kolding som studieby

SDU Kolding er placeret tæt sammen med byens andre uddannelsesinstitutioner, så du oplever et levende og varieret studiemiljø med plads til den, du er.

Du får din daglige gang i moderne, kreative og inspirerende rammer i en by med fuldt tryk på kulturlivet på spillesteder, museer, teatre, iværksættermiljø og meget mere.

 





Studerende på TEK

SDU Odense set fra oven

Auditorium på SUND

SDU Odense set fra oven

Studerende på campustorvet

Atletikbanen på SDU Odense

Studerende med cykel ved Letbanen ved SDU Odense

Det Tekniske Fakultet på SDU Odense


Når du starter på uddannelsen

Måske er universitetet, nogle af de medstuderende, metoder m.m. velkendte for dig. Måske skifter du fra et andet universitet og landsdel, så der vil være meget nyt at forholde sig til.

Studiestarten er tilrettelagt med både faglige og sociale aktiviteter, som ruster både hjemmevante og nye studerende til de nye udfordringer på kandidatuddannelsen i Data Science. Deltag i alt det, du kan - det giver dig et godt fundament for studielivet, og du har glæde af de relationer, du skaber, i resten af din studietid og måske også videre i dit liv og din karriere.

I Kolding er der fælles studiestart på tværs af alle studieretninger, hvor både faglige og sociale aktiviteter er i centrum. Og studiestartsfestivalen "Kontur" er en fantastisk måde at møde medstuderende, skabe netværk og starte studielivet med et brag. Den strækker sig over to dage og samler alle studerende fra de videregående uddannelsesinstitutioner i Kolding.