Hvorfor Biokemi og molekylær biologi?
På kandidat i Biokemi og molekylær biologi får du en dyb forståelse for livets molekylære mekanismer. Du lærer at kombinere avancerede laboratoriemetoder med moderne bioteknologiske teknikker og bioinformatik. Du får indsigt i livets byggesten og de processer, der styrer celler og gener, og du lærer at anvende avancerede metoder til at analysere proteiner, DNA og cellers funktion.
Uddannelsen giver dig både hands-on erfaring i laboratoriet og teoretisk indsigt i de nyeste videnskabelige gennembrud. Du bliver trænet i kritisk dataanalyse og eksperimentelt arbejde, så du kan omsætte teori til praksis.
Du kan bruge kandidat i Biokemi og molekylær biologi til at udvikle nye løsninger inden for forskning, medicinalindustri og bioteknologi – områder, hvor der er stor efterspørgsel på specialister, der kan være med til at forebygge og behandle sygdomme.
Biokemi og molekylær biologi er for dig, der…
- er nysgerrig på, hvordan sygdomme opstår og udvikler sig – helt ned på molekylært niveau.
- ønsker at arbejde tæt på forskning og være med til at udvikle nye behandlinger og lægemidler.
- ser frem til et studieliv med laboratoriearbejde, tværfaglige projekter og tæt kontakt til forskere.
- drømmer om en karriere, hvor du gør en forskel for menneskers sundhed – i forskning, industri eller sundhedssektoren.
Hvad lærer du?
Som kandidatstuderende på Biokemi og molekylær biologi får du indsigt i livets byggesten og de processer, der styrer celler og gener. Du bliver trænet i at forstå biomolekylære mekanismer og i at anvende avancerede metoder til at analysere proteiner, DNA og cellers funktion.
Uddannelsen gør dig skarp til at arbejde eksperimentelt i laboratoriet, forholde dig kritisk til data og formidle komplekse resultater. Efter uddannelsen kan du bruge din viden til at udvikle nye bioteknologiske løsninger, bidrage til forskning og skabe innovation i medicinalindustrien – kompetencer, der er efterspurgte på tværs af sektorer.
Du lærer blandt andet at:
- analysere og forstå biomolekylære processer og strukturer.
- anvende avancerede laboratorieteknikker inden for biokemi og molekylærbiologi.
- omsætte forskningsresultater til praktiske løsninger i industri og sundhed.
Undervisningsform
Undervisningsformen på kandidatuddannelsen i Biokemi og molekylær biologi er praksisorienteret og tæt knyttet til forskning. På studiet vil du opleve:
- en kombination af forelæsninger, laboratorieøvelser og projektarbejde, hvor du arbejder med avancerede metoder inden for biokemi, molekylærbiologi og bioinformatik.
- et studiemiljø med fokus på naturvidenskab, hvor du får indsigt i de molekylære mekanismer bag livets processer.
- problembaseret læring og selvstændige projekter, der træner dig i at planlægge, udføre og formidle forskning.
- tæt kontakt til forskere, så du får indblik i den nyeste viden og lærer at koble teori til praksis.
På den måde bliver du trænet i at arbejde som en forsker – med kritisk dataanalyse, avanceret laboratorieteknik og samarbejde på tværs af fagområder.