Kunstig intelligens
Teknologi skal bruges – ikke misbruges
Anne Sofie valgte Kunstig intelligens for at forstå teknologiens rolle i samfundet. Hun trives socialt på SDU og er aktiv i studiemiljøet, men er åben for fremtidige jobmuligheder.
Jeg tænkte, at Kunstig intelligens kunne være min uddannelse, fordi jeg er interesseret i hvordan teknologi er en del af vores samfund. Hvordan bruger vi teknologi? Bliver det misbrugt? Jeg overvejede også Matematik-økonomi og Matematik.
Jeg var til Åbent hus på SDU og har også været Studerende for en dag på Kunstig intelligens. Jeg er fascineret af, at det er en helt ny uddannelse, og jeg synes at den samler matematik og det samfundsfaglige på en fin måde. Jeg har især været glad for undervisningen i Diskret matematik, Programmering og Datastrukturer.
Jeg havde kun prøvet at programmere ganske lidt, inden jeg startede, men jeg synes, at det går godt med det. Vi er få kvinder på uddannelsen, men vi har et virkelig godt socialt sammenhold. Vi kender hinanden på tværs af årgange og studier, og jeg er blevet en del af fagrådet og vores Festministerium!
Jeg ved endnu ikke hvad jeg vil arbejde med bagefter – måske med noget teknologi, som først er udviklet til den tid.
