Skip to main content
DA / EN

Læs Religionsstudier på SDU

I hele menneskets historie har der været religion. Guder, ånder, spøgelser, trolde, nisser og rumvæsener har altid været på banen, ligesom ofringer, bønner, hellige steder, myter, kraftfulde genstande og meget mere. Om det er egyptiske kongegrave, hovedjægere på Sumatra, Temple of the Jedi Order eller folkekirken og moskeer i Odense så præger religion kulturer og samfund overalt - også i moderne identitetspolitik.

På Religionsstudier undersøger vi fænomenet i oldtid og nutid, ude og hjemme, og vi færdes hjemmevant i gamle pergamentruller, på hjemmesider, i politik og økonomi, i kunsten, i massemedierne, på feltarbejde, i film og teater og i samlinger og museer. Alle steder, hvor religion viser sig, er vi med.

Jobmuligheder

En uddannelse i Religionsstudier giver en række jobmuligheder afhængigt af, hvordan du sammensætter den.

Efter endt uddannelse kan du bl.a.:

  • Undervise i gymnasiet, højskolesektoren eller på voksenuddannelser
  • Arbejde med kulturformidling
  • Tjene som rådgiver, konsulent eller personaleleder i private virksomheder og offentlige institutioner (fx integrationsarbejde, kulturmøder, interkulturel know-how, anti-radikalisering)

Cirka halvdelen af kandidaterne finder job inden for staten, 25 % i det private og 25 % i det offentlige. Efter 10 år har en færdiguddannet kandidat en gennemsnitlig bruttoløn på cirka 47.700 kr. per måned.

 

Hvad siger de studerende om Religionsstudier? Mød Helena, Frederikke og Isaac fra studiet

Hør hvad der fascinerer Frederikke ved Religionsstudier