Skip to main content

Et studie i bevægelse – der åbner mange muligheder   

Idræt og sundhed er et studie i og af bevægelse. Vores bacheloruddannelse er den eneste idrætsuddannelse i Danmark, som giver dig mulighed for at vælge en tydelig specialisering allerede fra dit første studieår. Du kan vælge mellem tre specialiseringer: Innovation og entreprenørskab, Bevægelse og læring eller Fysisk aktivitet, træning og sundhed. Specialiseringen ruster dig til arbejdsmarkedet og giver dig mulighed for at opbygge kompetencer inden for det område, som du brænder for.

På uddannelsens tredje år kan du vælge at fortsætte med idræt eller starte et gymnasierettet tilvalg, hvis du ønsker at blive gymnasielærer. Der er også mulighed for at tage på udlandsophold, og vi har spændende samarbejdsuniversiteter i hele verden.

Vil du arbejde med undervisning, sundhed, innovation, idræt eller kultur – det er helt op til dig. Med Idræt og Sundhed kan du få jobs inden for social- og sundhedssektoren, kultur- og fritidssektoren, ungdomsuddannelser, idrætsefterskoler og idrætshøjskoler og interesse- og idrætsorganisationer. Mulighederne er mange, og du kan specialisere dig i lige dét, der interesserer dig mest.   

Derfor skal du læse Idræt og sundhed

  • Du får en uddannelse med mennesker i fokus
  • Du får mulighed for at vælge mellem tre skræddersyede studieretninger
  • På Idræt og sundhed vil du blive en del af et aktivt studiemiljø, der er præget af stor faglighed og uformelle studenternetværk.
  • Idræt og sundhed har de bedste idrætsfaciliteter, som bl.a. indeholder squashbaner, springsal, svømmehal og atletikstadion.