Skip to main content

Med en Bachelor i Folkesundhedsvidenskab får du kendskab til og indsigt i folkesundhed. Du lærer at anvende metoder, teorier og færdigheder, som er relevante for at analysere sundhedsrelaterede data og til at udvikle, implementere og evaluere interventioner i folkesundhed.

En bachelor i Folkesundhedsvidenskab giver en grundlæggende viden i forhold til befolkningers sundhedstilstand, status og betingelser samt 
teori- og evidensbaserede metoder og strategier til at fremme og beskytte befolkningsgruppers helbred. 

Personer med kvalifikationer inden for folkesundhedsområdet og sundhedsfremmeområdet er involveret i personaleadministration og -udvikling samt projektinitiering og -styring. Den slags erhvervsfunktioner fylder stadig mere – både i den offentlige sektor og hos private virksomheder.

Ligeledes finder mange kandidater beskæftigelse inden for forskning og undervisning ved universiteter og højere læreanstalter samt undervisning inden for social- og sundhedsfaglige uddannelser.


Kompetencer

En bachelor i Folkesundhedsvidenskab giver færdigheder i at:

  • indsamle og analysere oplysninger om befolkningsgruppers helbred og trivsel.
  •  analysere og vurdere miljø- og samfundsmæssige forholds indflydelse på befolkningsgruppers fysiske, psykiske og sociale helbred og livskvalitet.
  • deltage i udvikling, iværksættelse og evaluering af programmer, politiker og institutioner som sigter mod forebyggelse og sundhedsfremme.
  • formidle problemstillinger, resultater og synspunkter på faglig og professionel vis, såvel mundtligt som skriftligt.

Jobmuligheder

Du vil fx kunne arbejde hos:

  • statslige, regionale og større kommuners styrelser og institutioner, f.eks. Sundheds- og Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Beskæftigelsesministeriet med tilhørende styrelser. Også sygehus- og sundhedsforvaltninger og social- og sundhedsplanlægningsafdelinger i regioner og kommuner kan blive din kommende arbejdsplads.
  • Nationale og internationale organisationer med forebyggende og sygdomsbekæmpende funktioner som f.eks. WHO, EU, Røde Kors, OECD og Verdensbanken.
  • større patientorganisationer, som f.eks. Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen og store nationale og internationale idrætsorganisationer.