Hvordan er Engelsk opbygget?
Bacheloruddannelsen i Engelsk varer 3 år, og hvert studieår er opdelt i 2 semestre. Du kommer til at arbejde med og udvikle dig indenfor uddannelsens 3 hovedområder:
- Sprog: Du arbejder med engelsk i både moderne og historiske varianter og træner dine mundtlige og skriftlige færdigheder.
- Litteratur: Du får indblik i centrale strømninger, genrer og forfatterskaber og lærer at analysere engelsksprogede tekster med relevante begreber og modeller.
- Historie og kultur: Du får en bred introduktion til britiske og amerikanske samfundsforhold og politiske systemer.
På uddannelsens 3. studieår skal du vælge et tilvalg eller sidefag, som giver dig mulighed for at kombinere Engelsk med et andet fagområde, der interesserer dig. På 5. semester skal du skrive dit bachelorprojekt, hvor du selv vælger et emne at fordybe dig i. Her kan du bruge din nysgerrighed og viden på noget, du brænder for.
Uddannelsens forløb
Forløbsmodellen herunder viser hvilke kurser, du skal have og på hvilket semester, du skal have dem. Du kan klikke på de enkelte kurser og læse mere i fagbeskrivelsen.
Valg og muligheder
På bacheloruddannelsen i Engelsk har du mange spændende muligheder for at tilpasse din uddannelse, så den matcher dine interesser. Du kan fordybe dig i emner, du synes er spændende, gennem opgaver, valgfag og projekter. Du kan også tage på udlandsophold eller vælge et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller organisation.
Uddannelsen er fleksibel og giver dig frihed til at forme dit studie, så det afspejler dine interesser og den faglige retning, du gerne vil udvikle dig i.
Eksempel på skema
Vær opmærksom på, at skemaet kan variere og nedenstående kun er et eksempel på, hvordan dit skema kan se ud.
Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
Fredag |
|---|---|---|---|---|
Kl. 9-11Forelæsning[kursus A] |
Kl. 9-11Læse litteratur og tage noter |
Kl. 8-12Forberede mundtligt oplæg |
Kl. 9-12Holdundervisning[kursus D] |
Kl. 8-13Læse litteratur og tage noter |
Kl. 12-16Holdundervisning[kursus B] |
Kl. 12-14Diskussion i studiegruppe |
Kl.13-15Finde supplerende litteratur til kurser |
Kl. 13-14Læse litteratur på campus |
Kl.13-15Øvelsestimer[kursus A] |
Kl. 15-18Forelæsning[kursus C] |
Kl. 14-16Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning |
|||
Kl. 19-21Skimme artikler og tage noter før forelæsning |
Kl.18-20Læse litteratur og tage noter |
Mulige kandidatuddannelser
De fleste studerende vælger at læse videre efter deres bacheloruddannelse. Du har som bachelor i Engelsk mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i Engelsk og bygge videre på din faglige profil.
Andre har valgt at kombinere deres bachelor i Engelsk med en anden kandidatuddannelse. Det kan fx være:
- Kandidatuddannelsen i Amerikanske studier
- Kandidatuddannelsen i International virksomhedskommunikation
- Kandidatuddannelsen i Kultur og formidling
- Kandidatuddannelsen i Webkommunikation (cand.it.)
Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, mens der kan være et begrænset antal pladser på andre.