Skip to main content

Nutiden og fremtiden er digital

Der er ekstrem mangel på dataloger til at finde løsninger på digitale udfordringer, for eksempel optimering af it-sikkerhed, design og styring af databaser, udvikling af kunstig intelligens og af omfattende it-systemer. Plus alle de udfordringer, vi slet ikke kender endnu.

Datalogi er en uddannelse for dig, som er dygtig til logisk tænkning. Du er interesseret i at fordybe dig i komplicerede problemstillinger og i at udtænke nyskabende og kreative løsninger. Samtidig holder du af at skabe struktur og arbejde med systematik. Det er ikke en forudsætning, at du kan programmere, når du begynder på uddannelsen.

Datalogi er bredt og dækker områder som programmering, algoritmer og datastrukturer, beregnelighed, kunstig intelligens, operativsystemer, optimeringsproblemer, websøgning, bioinformatik, databaser og spilprogrammering.

På SDU får du en datalogiuddannelse på højeste plan. Uddannelsen har fokus på forståelse, analyse og tankearbejde, hvilket giver viden med meget stor anvendelighed og holdbarhed. Du lærer at udvikle programmer, som løser opgaver i den virkelige verden.

 

Derfor skal du læse Datalogi i Odense

  • Datalogi på SDU Odense er kendetegnet ved at indeholde alle de relevante grene af faget. Det giver dig en bred generalistviden og samtidig mulighed for at vælge dit eget speciale gennem uddannelsen.

  • Når du læser Datalogi på SDU Odense, befinder du dig tæt på Nordeuropas største klynge af it- og robotvirksomheder. Det er derfor forholdsvis let at få et relevant studiejob. Samtidig giver det dig gode jobmuligheder, når du er færdig med din uddannelse.

  • Dine undervisere på Institut for Matematik og Datalogi er i høj grad tilgængelige med hjælp og vejledning til dine opgaver og projekter.

 

Mød to datalogistuderende fra SDU, og hør hvorfor de har valgt uddannelsen: